The Bible, New Testament, in Danish (page 8)

2.Korinterne 11

1. Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det Jo nok.
2. Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.
3. Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.
4. Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.
5. Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store Apostle.
6. Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.

7. Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet? 8. Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
9. thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder. 10. Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.
11. Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det. 12. Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.
13. Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage sig Skikkelse af Kristi Apostle.
14. Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af en Lysets Engel.
15. Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.

16. Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose mig en Smule.
17. Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Dårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig. 18. Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rose mig.
19. Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge. 20. I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slår eder i Ansigtet.
21. Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodser også jeg.
22. Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere de Abrahams Sæd? Jeg også.
23. Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare. 24. Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet. 25. Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet; 26. ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre; 27. i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;
28. foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.
29. Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?
30. Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.
31. Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver.
32. I Damaskus holdt Kong Aretas’s Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;
33. men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.

2.Korinterne 12

1. Rose mig må jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Åbenbarelser fra Herren.
2. Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten År siden om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
3. Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det), 4. at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale. 5. Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.
6. Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
7. Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Åbenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slå mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig. 8. Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han måtte vige fra mig; 9. og han har sagt mig: “Min Nåde er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.” Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig. 10. Derfor er jeg veltilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angster for Kristi Skyld; thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

11. Jeg er bleven en Dåre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke stået tilbage i noget for de såre store Apostle, om jeg end, intet er. 12. En Apostels Tegn bleve jo udførte, iblandt eder under Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger. 13. Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!
14. Se, dette er nu tredje Gang, jeg står rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene. 15. Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, når jeg elsker eder højere, elskes mindre? 16. Men lad så være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
17. Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?
18. Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Ånd, i de samme Fodspor?

19. Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Åsyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.
20. Thi jeg frygter for, at, når jeg kommer, jeg da måske ikke skal finde eder sådanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder sådan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,
21. at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.

2.Korinterne 13

1. Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. På to og tre Vidners Mund skal enhver Sag stå fast.
2. Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden Gang var nærværende, således også nu fraværende til dem, som forhen have syndet, og til alle de øvrige, at, om jeg kommer igen, vil jeg ikke skåne,
3. efterdi I fordre Bevis på, at Kristus taler i mig, han, som ikke er magtesløs over for eder, men er stærk iblandt eder. 4. Thi vel blev han korsfæstet i Magtesløshed, men han lever ved Guds Kraft; også vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham ved Guds Kraft over for eder.
5. Ransager eder selv, om I ere i Troen; prøver eder selv! Eller erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers ere I udygtige.
6. Men jeg håber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige. 7. Men vi bede til Gud om, at I intet ondt må gøre; ikke for at vi må vise os dygtige, men for at I må gøre det gode, vi derimod stå som udygtige.
8. Thi vi formå ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden. 9. Thi vi glæde os, når vi ere magtesløse, og I ere stærke; dette ønske vi også, at I må blive fuldkommengjorte. 10. Derfor skriver jeg dette fraværende, for at jeg ikke nærværende skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.

11. I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige; og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.
12. Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de hellige hilse eder. 13. Den Herres Jesu Kristi Nåde og Guds Kærlighed og den Helligånds Samfund være med eder alle!

Galaterne

Galaterne 1

1. Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
2. og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien: 3. Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
4. som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, 5. ham være Æren i Evigheders Evighed! Amen.

6. Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
7. hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium. 8. Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
9. Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
10. Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.

11. Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
12. thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus. 13. I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den. 14. Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
15. Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde, 16. at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
17. drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
18. Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage. 19. Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
20. Men hvad jeg skriver til eder – se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
21. Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne. 22. Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus; 23. de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde; 24. og de priste Gud for mig.

Galaterne 2

1. Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med. 2. Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, – om jeg vel løber eller har løbet forgæves. 3. Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,
4. nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle. 5. For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder. 6. Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes Person;) – over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje. 7. Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne, 8. (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne;) 9. og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de omskårne;
10. kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har bestræbt mig for at gøre.

11. Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.
12. Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen. 13. Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.
14. Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder? 15. Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd; 16. men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort. 17. Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!
18. når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.
19. Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.
20. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet, det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
21. Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.

Galaterne 3

1. O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet? 2. Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre? 3. Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød?
4. Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
5. Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
6. ligesom jo “Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed”.
7. Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn. 8. Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: “I dig skulle alle Folkeslagene velsignes”,
9. så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

10. Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: “Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem.”
11. Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart, thi “deri retfærdige skal leve af Tro.” 12. Men Loven beror ikke på Tro; men: “Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.”
13. Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: “Forbandet er hver den, som hænger på et Træ”),
14. for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.

15. Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil. 16. Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: “og Sædene”, som om mange, men som om eet: “og din Sæd”, hvilken er Kristus.
17. Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet. 18. Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.

19. Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.
20. Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een. 21. Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
22. Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro. 23. Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares, 24. så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
25. Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
26. Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus. 27. Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
28. Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus. 29. Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.

Galaterne 4

1. Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
2. men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3. Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4. Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5. for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
6. Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
7. Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.

8. Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
9. Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under? 10. I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År. 11. Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.

12. Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret. 13. Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder; 14. og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
15. Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
16. Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder? 17. De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem. 18. Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder. 19. Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
20. – ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.

21. Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven? 22. Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde. 23. Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
24. Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
25. Thi “Hagar” er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn. 26. Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder. 27. Thi der er skrevet: “Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden.” 28. Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak. 29. Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu. 30. Men hvad siger Skriften?”Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.”
31. Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.

Galaterne 5

1. Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Åg! 2. Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder.
3. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven. 4. I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden.
5. Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb. 6. Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.

7. I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? 8. Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. 9. En liden Surdejg syrer hele Dejgen.
10. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.
11. Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til intet.
12. Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!

13. I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
14. Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: “Du skal elske din Næste som dig selv.”
15. Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

16. Men jeg siger: Vandrer efter Ånden, så fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.
17. Thi Kødet begærer imod Ånden, og Ånden imod Kødet; disse stå nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til.
18. Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven. 19. Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,
20. Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,
21. Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
22. Men Åndens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,
23. Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sådanne er Loven ikke, 24. men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.
25. Når vi leve ved Ånden, da lader os også vandre efter Ånden! 26. Lader os ikke have Lyst til tom Ære, så at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.

Galaterne 6

1. Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet!
2. Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov! 3. Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.
4. Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten; 5. thi hver skal bære sin egen Byrde.

6. Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham.
7. Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste.
8. Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden. 9. Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt. 10. Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

11. Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hånd!
12. Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors’s Skyld.
13. Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød.
14. Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden.
15. Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning.
16. Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!

17. Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn på mit Legeme:
18. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.

Efeserne

Efeserne 1

1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus: 2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

3. Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus,
4. ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn, 5. idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag, 6. til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den elskede,
7. i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Nådes Rigdom,
8. som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand, 9. idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv, 10. for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham,
11. i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd, 12. for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde håbet på Kristus,
13. i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Ånd,
14. som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for hans Herlighed.

15. derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige, 16. ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om,
17. at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham, 18. gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige,
19. og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft, 20. som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske, 21. langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den kommende,
22. og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden,
23. der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.

Efeserne 2

1. Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder, 2. hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn,
3. iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre,
4. men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os, 5. også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus – af Nåde ere I frelste!
6. og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
7. for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. 8. Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
9. ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. 10. Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

11. Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden,
12. at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden.
13. Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
14. Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,
15. Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred
16. og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet. 17. Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
18. Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen. 19. Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
20. opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, 21. i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
22. i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.

Efeserne 3

1. Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger,
2. om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev given mig til eder,
3. at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som jeg foran kortelig har skrevet,
4. hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi Hemmelighed,
5. som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn, således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og Profeter ved Ånden:
6. nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet, 7. hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft.
8. Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom 9. og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle Ting,
10. for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske, 11. efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre,
12. i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på ham.
13. Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.

14. For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen, 15. fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn, 16. at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske; 17. at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter, 18. for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er,
19. og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

20. Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os, 21. ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.

Efeserne 4

1. Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, 2. med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed
3. og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd; 4. eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;
5. een Herre, een Tro, een Dåb,
6. een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

7. Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål. 8. Derfor hedder det: “Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.”
9. Men dette: “Han opfor,” hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.
10. Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting. 11. Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere, 12. til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
13. indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst, 14. for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind; 15. men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus, 16. ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

17. Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed, 18. formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
19. de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
20. Men I have ikke således lært Kristus, 21. om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,
22. at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer, 23. men fornyes i eders Sinds Ånd
24. og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

25. Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
26. Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;
27. giver ikke heller Djævelen Rum! 28. Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
29. Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;
30. og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
31. Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab! 32. Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Efeserne 5

1. Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn, 2. og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

3. Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige, 4. ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse. 5. Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
6. Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
7. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem! 8. Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
9. (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)
10. så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren. 11. Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
12. thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
13. men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
14. Derfor hedder det: “Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!”

15. Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
16. så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. 17. Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
18. Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden, 19. så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren 20. og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
21. og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

22. Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
23. thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. 24. Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
25. I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26. for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
27. for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
28. Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
29. Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden. 30. Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
31. Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød. 32. Denne Hemmelighed er stor – jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
33. Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

Efeserne 6

1. I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret. 2. “Ær din Fader og Moder”, dette er jo det første Bud med Forjættelse,
3. “for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet.” 4. Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!
5. I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus;
6. ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet, 7. idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,
8. idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri. 9. Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.

10. For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde! 11. Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb.
12. Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske. 13. Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt. 14. Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.
15. Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium; 16. og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile, 17. og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord, 18. idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige, 19. også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed, 20. for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

21. Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt;
22. ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.

23. Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus!
24. Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!

Filipperne

Filipperne 1

1. Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og Menighedstjenere.
2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

3. Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu, 4. idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde, 5. for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu; 6. forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag, 7. således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og under Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere med mig om Nåden.
8. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med Kristi Jesu inderlige Kærlighed.
9. Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mere og mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed, 10. så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være rene og uden Anstød til Kristi Dag,
11. fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus, Gud til Ære og Pris.

12. Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have tjent til Evangeliets Fremme,
13. så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle de øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld, 14. og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt. 15. Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle også i en god Mening.
16. Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet;
17. men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den Tanke at føje Trængsel til mine Lænker. 18. Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil også fremdeles glæde mig.
19. Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og Jesu Kristi Ånds Hjælp,
20. efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.
21. Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding. 22. Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min Gerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge; 23. men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre meget bedre;
24. men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld. 25. Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen, 26. for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at jeg atter kommer til Stede iblandt eder.

27. Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen på Evangeliet
28. og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse, og det fra Gud.
29. Thi eder er det forundt for Kristi Skyld – ikke alene at tro på ham, men også at lide for hans Skyld, 30. idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om mig.

Filipperne 2

1. Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
2. da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen, 3. intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
4. og ikke se hver på sit, men enhver også på andres. 5. Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus, 6. han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
7. men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;
8. og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden. 9. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
10. for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,
11. og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

12. Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven; 13. thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.
14. Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder, 15. for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
16. idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves. 17. Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle. 18. Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!

19. Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.
20. Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;
21. thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
22. Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet. 23. Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.
24. Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.

25. Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
26. efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
27. Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.
28. Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.
29. Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;
30. thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.

Filipperne 3

1. I øvrigt, mine Brødre glæder eder i Herren! At skrive det samme til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for eder.
2. Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere, holder Øje med Sønderskærelsen!
3. Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os i Kristus Jesus og ikke forlade os på Kødet”, 4. endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet, kan jeg det mere.
5. Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer, 6. i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter Loven udadlelig.
7. Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab;
8. ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus
9. og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag af Troen,
10. for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død, 11. om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.

12. Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus. 13. Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det. 14. Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus. 15. Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud åbenbare eder også dette.
16. Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.

17. Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandre således, som I have os til Forbillede. 18. Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også siger med Tårer, som Kristi Kors’s Fjender, 19. hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting. 20. Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus,
21. der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han også kan underlægge sig alle Ting.

1. Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede!

2. Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
3. Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.

4. Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder! 5. Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær! 6. Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse;
7. og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
8. I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det på Sinde!
9. Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

10. Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed. 11. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
12. Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn. 13. Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk. 14. Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel. 15. Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.
16. Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad jeg havde nødig.
17. Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.
18. Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud. 19. Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus. 20. Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.

21. Hilser hver hellig i Kristus Jesus. 22. De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.
23. Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!

Kolossenserne

Kolossenserne 1

1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus.
2. til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader!

3. Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bede for eder,
4. da vi have hørt om eders Tro på Kristus Jesus og den Kærlighed, som I have til alle de hellige
5. på Grund af det Håb, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord, 6. der er kommet til eder, ligesom det også er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det også gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Nåde i Sandhed, 7. således som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder,
8. han, som også gav os eders Kærlighed i Ånden til Kende.

9. Derfor have også vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I måtte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og åndelige Indsigt 10. til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud, 11. idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Tålmodighed med Glæde
12. og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset,
13. han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,

14. i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse, 15. han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; 16. thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham;
17. og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham. 18. Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting;
19. thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo, 20. og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem på Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors’s Blod.
21. Også eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger,
22. har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Åsyn,
23. så sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Håbet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven.

24. Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden,
25. hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord, 26. den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er bleven åbenbaret for hans hellige, 27. hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Håb,
28. hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus;
29. hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig.

Kolossenserne 2

1. Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit Åsyn i Kødet,
2. for at deres Hjerter må opmuntres, idet de sammenknyttes i Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus. 3. i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.

4. Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.
5. Thi om jeg også i Kødet er fraværende, så er jeg dog i Ånden hos eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro på Kristus.
6. Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, så vandrer i ham,
7. idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes ved Troen, således som I bleve oplærte, så I vokse i den med Taksigelse.
8. Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

9. thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig, 10. og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed;
11. i hvem I også ere blevne omskårne med en Omskærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved Kristi Omskærelse,
12. idet I bleve begravne med ham i Dåben, i hvilken I også bleve medoprejste ved Troen på Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de døde.
13. Også eder, som vare døde i eders Overtrædelser og eders Køds Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overtrædelser
14. og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset;
15. efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede han dem åbenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.

16. Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, 17. hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Kristi.
18. Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig på, hvad han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind, 19. og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bånd, vokser Guds Vækst.
20. Når I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade I eder da pålægge Befalinger, som om I levede i Verden: 21. “Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!” 22. (hvilket alt er bestemt til at forgå ved at forbruges) efter Menneskenes Bud og Lærdomme?
23. thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Skånselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.

Kolossenserne 3

1. Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd. 2. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden.
3. Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. 4. Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.

5. Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; 6. for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. 7. I dem vandrede også I fordum, da I levede deri. 8. Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund. 9. Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger
10. og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;
11. hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

12. Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, 13. så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I!
14. Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd.
15. Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige! 16. Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. 17. Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

18. I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.
19. I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem! 20. I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.
21. I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.
22. I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.
23. Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,
24. da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.
25. Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.
4-1. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at også I have en Herre i Himmelen.

Kolossenserne 4
2. Værer vedholdendene i; Bønnen, idet I ere årvågne i den med Taksigelse.
3. idet I tillige bede også for os, at Gud vil oplade os en Ordets Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg også er bunden,
4. for at jeg kan åbenbare den således, som jeg bør tale.

5. Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, så I købe den belejlige Tid.
6. Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, så I vide, hvorledes I bør svare enhver især.

7. Hvorledes det går mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen; 8. ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til med os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter,
9. tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra eders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt står til her.

10. Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas’s Søskendebarn, om hvem I have fået Befalinger – dersom han kommer til eder, da tager imod ham –
11. og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskårne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst. 12. Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu Tjener, som altid strider for eder i sine Bønner, før at I må stå fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie. 13. Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for eder og dem i Laodikea og dem i Hierapolis, 14. Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas. 15. Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus. 16. Og når dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det også bliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I også læse Brevet fra Laodikea.
17. Og siger til Arkippus: Giv Agt på den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.

18. Hilsenen med min, Paulus’s, egen Hånd. Kommer mine Lænker i Hu Nåde være med eder!

1.Tessalonikerne

1.Tessalonikerne 1

1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. Nåde være med eder og Fred!

2. Vi takke Gud altid for eder alle, når vi komme eder i Hu i vore Bønner,
3. idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde i Kærligheden og eders Udholdenhed i Håbet på vor Herre Jesus Kristus for vor Guds og Faders Åsyn,
4. efterdi vi kende eders Udvælgelse, I af Gud elskede Brødre, 5. at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men også i Kraft og i den Helligånd og i fuld Overbevisning, som I jo vide, hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld. 6. Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja, Herrens, idet I modtoge Ordet under megen Trængsel med Glæde i den Helligånd, 7. så at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i Makedonien og Akaja;
8. thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og Akaja, men alle Vegne er eders Tro på Gud kommen ud, så at vi ikke have nødig at tale derom.
9. Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at tjene den levende og sande Gud
10. og vente på hans Søn fra Himlene, hvem han oprejste fra de døde, Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.

1.Tessalonikerne 2

1. I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;
2. men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp. 3. Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;
4. men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
5. Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale – som I vide – ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge – Gud er Vidne;
6. ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.
7. Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer sine egne Børn,
8. således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige. 9. I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.
10. I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;
11. ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn
12. og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.

13. Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig virksomt i eder, som tro.
14. Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne, 15. der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod, 16. idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er kommen over dem fuldtud.

17. Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at få eders Ansigt at se, under megen Længsel, 18. efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, både een og to Gange, og Satan har hindret os deri. 19. Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?
20. I ere jo vor Ære og Glæde.

1.Tessalonikerne 3

1. Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen,
2. og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder angående eders Tro,
3. for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trængsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte.
4. Thi også da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trængsler, som det også er sket, og som I vide.
5. Derfor sendte også jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde det, for at få Besked om eders Tro, om måske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.

6. Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi efter eder:
7. så ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro. 8. Thi nu leve vi, når I stå fast i Herren. 9. Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al den Glæde; hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Åsyn, 10. idet vi Nat og Dag inderligt bede om at måtte få eder selv at se og råde Bod på eders Tros Mangler?

11. Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!
12. Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,
13. så at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!

1.Tessalonikerne 4

1. Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang.
2. I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus. 3. Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;
4. at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære,
5. ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud; 6. at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi også før have sagt og vidnet for eder.
7. Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse. 8. Derfor altså, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som også giver sin Helligånd til eder.

9. Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre; 10. det gøre I jo også imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang 11. og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, således som vi bød eder, 12. for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.

13. Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Håb.
14. Thi når vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal også Gud ligeså ved Jesus føre de hensovede frem med ham. 15. Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede.
16. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilråb, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstå først;
17. derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og så skulle vi altid være sammen med Herren. 18. Så trøster hverandre med disse Ord!

1.Tessalonikerne 5

1. Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder;
2. thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
3. Når de sige: “Fred og ingen Fare!” da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.
4. Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, så at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.
5. Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn.
6. Så lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os våge og være ædrue!
7. Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten.
8. Men da vi høre Dagen til, så lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Håb som Hjelm! 9. Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus,
10. som døde for os, for at vi, hvad enten vi våge eller sove, skulle leve sammen med ham.
11. Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I også gøre.

12. Men vi bede eder, Brødre! at I skønne på dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og påminde eder, 13. og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre!
14. Og vi formane eder, Brødre! påminder de uskikkelige, trøster de modfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imod alle!
15. Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, både imod hverandre og imod alle. 16. Værer altid glade,
17. beder uafladelig,
18. takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.
19. Udslukker ikke Ånden,
20. ringeagter ikke Profetier,
21. prøver alt, beholder det gode! 22. Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!

23. Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Ånd og Sjæl og Legeme må bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse! 24. Trofast er han, som kaldte eder, han skal også gøre det.

25. Brødre! beder for os!
26. Hilser alle Brødrene med et helligt Kys! 27. Jeg besværger eder ved Herren, at dette Brev må blive oplæst for alle de hellige Brødre.
28. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder!

2.Tessalonikerne

2.Tessalonikerne 1

1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus: 2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

3. Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmåde, og den indbyrdes Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle, 4. så at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de Trængsler, som I udstå,
5. et Bevis på Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige til Guds Rige, for hvilket I også lide; 6. hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til Gengæld, som trænge eder,
7. og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu Åbenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle, 8. med Lueild, når han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium, 9. de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vældes Herlighed.
10. når han kommer for på hin Dag at herliggøres i sine hellige og beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort Vidnesbyrd til eder.

11. Derfor bede vi også altid for eder, at vor Gud vil agte eder Kaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og Troens Gerning,
12. for at vor Herres Jesu Navn må herliggøres i eder, og I i ham. efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Nåde.

2.Tessalonikerne 2

1. Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,
2. at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Hånden.
3. Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn, 4. han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
5. Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
6. Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares i sin Tid.
7. Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først må komme af Vejen 8. og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Åbenbarelse,
9. han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere
10. og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive frelste.
11. Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro Løgnen,
12. for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.

13. Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden, 14. hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

15. Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev. 16. Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde, 17. han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!

2.Tessalonikerne 3

1. I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord må have Løb og forherliges ligesom hos eder,
2. og at vi må fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
3. Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
4. og vi have den Tillid til eder i Herren, at I både gøre og ville gøre, hvad vi byde.
5. Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!

6. Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os. 7. I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
8. ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag,for ikke at være nogen af eder til Byrde.
9. Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os. 10. Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden! 11. Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for. 12. Sådanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og således spise deres eget Brød. 13. Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode! 14. Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han må skamme sig! 15. Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men påminde ham som en Broder!

16. Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Måder! Herren være med eder alle!
17. Hilsenen med min, Paulus’s, egen Hånd, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Således skriver jeg.
18. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle!

1.Timoteus

1.Timoteus 1

1. Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser, og Kristus Jesus, vort Håb,
2. til Timotheus, sit ægte Barn i Troen: Nåde, Barmhjertig Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre!

3. Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg drog til Makedonien, for at du skulde påbyde visse Folk ikke at føre fremmed Lære
4. og ikke at agte på Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro. 5. Men Påbudets Endemål er Kærlighed af et rent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro,
6. hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende Snak,
7. idet de ville være Lovlærere uden at forstå, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig så sikkert. 8. Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmæssigt, 9. idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfærdige, men for lovløse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesløse og vanhellige, for dem, som øve Vold imod deres Fader og Moder, for Manddrabere,
10. utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskerøvere, Løgnere, Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lære, 11. efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig betroet.

12. Jeg takker ham, som gjorde mig stærk, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til en Tjeneste,
13. skønt jeg forhen var en Bespotter og en Forfølger og en Voldsmand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjorde det vitterligt i Vantro,
14. Ja, vor Herres Nåde viste sig overvættes rig med Tro og Kærlighed i Kristus Jesus.
15. Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den største”
16. Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at Jesus Kristus kunde på mig som den første vise hele sin Langmodighed, til et Forbillede på dem, som skulle tro på ham til evigt Liv. 17. Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen.

18. Dette Påbud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, ifølge de Profetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter dem strider den gode Strid,
19. idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have stødt fra sig og lidt Skibbrud på Troen;
20. iblandt dem ere Hymenæus og Aleksander, hvilke jeg har overgivet til Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte.

1.Timoteus 2

1. Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker, 2. for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed; 3. dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser, 4. som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelse.
5. Thi der er een Gud, og også een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,
6. som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid,
7. og for dette er jeg bleven sat til Prædiker og Apostel (jeg siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lærer for Hedninger i Tro og Sandhed.

8. Så vil jeg da, at Mændene på ethvert Sted, hvor de bede, skulle opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte. 9. Ligeså, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning,
10. men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.
11. En Kvinde bør i Stilhed lade sig belære, med al Lydighed; 12. men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed. 13. Thi Adam blev dannet først, derefter Eva; 14. og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er falden i Overtrædelse.
15. Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed.

1.Timoteus 3

1. Den Tale er troværdig; dersom nogen begærer en Tilsynsgerning har han Lyst til en skøn Gerning.
2. En Tilsynsmand bør derfor være ulastelig, een Kvindes Mand, ædruelig, sindig, høvisk, gæstfri, dygtig til at lære andre; 3. ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmål, men mild, ikke kivagtig, ikke pengegridsk;
4. en Mand, som forestår sit eget Hus vel, som har Børn, der ere lydige med al Ærbarhed;
5. (dersom en ikke veed at forestå sit eget Hus, hvorledes vil han da kunne sørge for Guds Menighed?)
6. ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens Dom.
7. Men han bør også have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor; for at han ikke skal falde i Forhånelse og Djævelens Snare.

8. Menighedstjenere bør ligeledes være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding, 9. bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed. 10. Men også disse skulle først prøves, og siden gøre Tjeneste, hvis de ere ustrafelige.
11. Kvinder bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige, tro i alle Ting.
12. En Menighedstjener skal være een Kvindes Mand og forestå sine Børn og sit eget Hus vel.
13. Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen på Kristus Jesus.

14. Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg håber at komme snart til dig;
15. men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Søjle og Grundvold.
16. Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han, som blev åbenbaret i Kød, blev retfærdiggjort i Ånd, set af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed.

1.Timoteus 4

1. Men Ånden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte på forførende Ånder og på Dæmoners Lærdomme,
2. ved Løgnlæreres Hykleri, som ere brændemærkede i deres egen Samvittighed,
3. som byde, at man ikke må gifte sig, og at man skal afholde sig fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af dem, som tro og have erkendt Sandheden. 4. Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, når det tages med Taksigelse;
5. thi det helliges ved Guds Ord og Bøn.

6. Når du foreholder Brødrene dette, er du en god Kristi Jesu Tjener, idet du næres ved Troens og den gode Læres Ord, den, som du har efterfulgt;
7. men afvis de vanhellige og kælingagtige Fabler! Derimod øv dig selv i Gudsfrygt!
8. Thi den legemlige Øvelse er nyttig til lidet, men Gudsfrygten er nyttig til alle Ting, idet den har Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det, som kommer.
9. Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd. 10. Thi derfor lide vi Møje og Forhånelser, fordi vi have sat vort Håb til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest deres, som tro.
11. Påbyd og lær dette!

12. Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed!
13. Indtil jeg kommer, så giv Agt på Oplæsningen, Formaningen, Undervisningen.
14. Forsøm ikke den Nådegave, som er i dig, som blev given dig under Profeti med Håndspålæggelse af de Ældste. 15. Tænk på dette, lev i dette, for at din Fremgang må være åbenbar for alle.
16. Giv Agt på dig selv og på Undervisningen: hold ved dermed; thi når du gør dette,skal du frelse både dig selv og dem, som høre dig.

1.Timoteus 5

1. En gammel Mand må du ikke skælde på, men forman ham som en Fader, unge Mænd som Brødre,
2. gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.

3. Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker; 4. men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud. 5. Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb til Gud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag; 6. men den, som lever efter sine Lyster, er levende død. 7. Forehold dem også dette, for at de må være ulastelige. 8. Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro. 9. En Enke kan udnævnes når hun er ikke yngre end tresindstyve År, har været een Mands Hustru,
10. har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende, har lagt sig efter al god Gerning.
11. Men afvis unge Enker; thi når de i kødelig Attrå gøre Oprør imod Kristus, ville de giftes
12. og have så den Dom, at de have sveget deres første Tro. 13. Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men også at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt.
14. Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale. 15. Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan. 16. Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de virkelige Enker.

17. De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning. 18. Thi Skriften siger: “Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker;” og: “Arbejderen er sin Løn værd.” 19. Tag ikke imod noget Klagemål imod en Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
20. Dem, som Synde, irettesæt dem for alles Åsyn, for at også de andre må have Frygt.
21. Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles Åsyn, at du vogter på dette uden Partiskhed, så du intet gør efter Tilbøjelighed.
22. Vær ikke hastig til at lægge Hænder på nogen, og gør dig ikke delagtig i andres Synder; hold dig selv ren! 23. Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og dine jævnlige Svagheder.
24. Nogle Menneskers Synder ere åbenbare og gå forud til Dom; men for nogle følge de også bagefter.
25. Ligeledes ere også de gode Gerninger åbenbare, og de, som det forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.

1.Timoteus 6

1. Alle de, som ere Trælle under Åg, skulle holde deres egne Herrer al Ære værd, for at ikke Guds Navn og Læren skal bespottes. 2. Men de, der have troende Herrer, må ikke ringeagte dem, fordi de ere Brødre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godt af deres gode Gerning, ere troende og elskede. Lær dette, og forman dertil!

3. Dersom nogen fører fremmed Lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde Ord og til den Lære, som stemmer med Gudsfrygt.
4. han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhånelser, ond Mistanke 5. og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere fordærvede i Sindet og berøvede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er en Vinding.
6. Vist nok er Gudsfrygten sammen med Nøjsomhed en stor Vinding. 7. Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da åbenbart, at vi ej heller kunne bringe noget ud derfra. 8. Men når vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje. 9. Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse;
10. thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.

11. Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kærlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed;
12. strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner.
13. Jeg byder dig for Guds Åsyn, som holder alle Ting i Live, og for Kristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for Pontius Pilatus,
14. at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herres Jesu Kristi Åbenbarelse,
15. hvilken den salige og alene mægtige, Kongernes Konge og Herrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid; 16. han, som alene har Udødelighed, som bor i et utilgængeligt Lys, hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham være Ære og evig Magt! Amen!

17. Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Håb til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde; 18. at de gøre godt, ere rige på gode Gerninger, gerne give, meddele 19. og således, opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende Tid, for at de kunne gribe det sande Liv.

20. O Timotheus! vogt på den betroede Skat, idet du vender dig bort fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den falskelig såkaldte Erkendelse,
21. hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen. Nåden være med dig!

2.Timoteus