Full Text Archive logoFull Text Archive — Free Classic E-books

The Bible, New Testament, in Danish

Part 3 out of 10

Adobe PDF icon
Download this document as a .pdf
File size: 0.5 MB
What's this? light bulb idea Many people prefer to read off-line or to print out text and read from the real printed page. Others want to carry documents around with them on their mobile phones and read while they are on the move. We have created .pdf files of all out documents to accommodate all these groups of people. We recommend that you download .pdfs onto your mobile phone when it is connected to a WiFi connection for reading off-line.

sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og frer ham
sikkert bort!"
45. Og da han kom, trdte han straks hen til ham og siger: "Rabbi!
Rabbi!" og han kyssede ham.
46. Men de lagde Hnd p ham og grebe ham.
47. Men en af dem, som stode hos, drog Svrdet, slog
Yppersteprstens Tjener og afhuggede hans re.
48. Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gede ud som imod en
Rver, med Svrd og med Knipler for at fange mig.
49. Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lrte, og I grebe mig
ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."
50. Og de forlode ham alle og flyede.
51. Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklde over det
blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
52. men han slap Linkldet og flygtede ngen.

53. Og de frte Jesus hen til Yppersteprsten; og alle
Yppersteprsterne og de ldste og de skriftkloge komme sammen
hos ham.
54. Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Yppersteprstens Grd,
og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
55. Men Yppersteprsterne og hele Rdet sgte Vidnesbyrd imod Jesus,
for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
56. Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene
stemte ikke overens.
57. Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
58. "Vi have hrt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er
gjort med Hnder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er
gjort med Hnder."
59. Og end ikke sledes stemte deres Vidnesbyrd overens.
60. Og Yppersteprsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og
sagde: "Svarer du slet intet p, hvad disse vidne imod dig?"
61. Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Yppersteprsten ham
og siger til ham: "Er du Kristus, den Hjlovedes Sn?"
62. Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesnnen
sidde ved Kraftens hjre Hnd og komme med Himmelens Skyer."
63. Men Yppersteprsten snderrev sine Klder og sagde: "Hvad have
vi lngere Vidner ndig?
64. I have hrt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fldede
alle den Dom over ham, at han var skyldig til Dden.
65. Og nogle begyndte af spytte p ham og tilhylle hans Ansigt og
give ham Nveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene
modtoge ham med Slag p Kinden.

66. Og medens Peter var nedenfor i Grden, kommer en af
Yppersteprstens Piger,
67. og da hun ser Peter varme sig, ser hun p ham og siger: "Ogs du
var med Nazareren, med Jesus."
68. Men han ngtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstr, hvad
du siger;" og han gik ud i Forgrden, og Hanen galede.
69. Og Pigen s ham og begyndte atter at sige til dem, som stode
hos: "Denne er en af dem."
70. Men han ngtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som
stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo ogs
en Galiler."
71. Men han begyndte at forbande sig og svrge: "Jeg kender ikke
dette Menneske, om hvem I tale."
72. Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu,
som Jesus sagde til ham: "Frend Hanen galer to Gange, skal du
forngte mig tre Gange." Og han brast i Grd.

Markus 15

1. Og straks om Morgenen, da Yppersteprsterne havde holdt Rd med
de ldste og de skriftkloge, hele Rdet, bandt de Jesus og frte
ham bort og overgave ham til Pilatus.
2. Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jdernes Konge?" Og han svarede
og sagde til ham: "Du siger det."
3. Og Yppersteprsterne anklagede ham meget.
4. Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet?
Se, hvor meget de anklage dig for!"
5. Men Jesus svarede ikke mere noget, s at Pilatus undrede sig.
6. Men p Hjtiden plejede han at lslade dem een Fange, hvilken de
forlangte.
7. Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de
Oprrere, som under Oprret havde beget Mord
8. Og Mngden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gre for
dem, som han plejede.
9. Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal lslade
eder Jdernes Konge?"
10. Thi han sknnede, at det var af Avind, at Yppersteprsterne
havde overgivet ham.
11. Men Yppersteprsterne ophidsede Mngden til at bede om, at han
hellere skulde lslade dem Barabbas.
12. Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da,
jeg skal gre med ham, som I kalde Jdernes Konge?"
13. Men de rbte atter: "Korsfst ham!"
14. Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de
rbte hjlydt: "Korsfst ham!"
15. Og da Pilatus vilde gre Mngden tilpas, lslod han dem
Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at
korsfstes.

16. Men Stridsmndene frte ham ind i Grden, det vil sige Borgen,
og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
17. Og de ifre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og stte
den p ham.
18. Og de begyndte at hilse ham: "Hil vre dig, du Jdernes Konge!"
19. Og de sloge ham p Hovedet med et Rr og spyttede p ham og
faldt p Kn og tilbade ham.
20. Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og
ifrte ham hans egne Klder. Og de fre ham ud for at korsfste
ham.

21. Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra
Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bre hans Kors.
22. Og de fre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt:
"Hovedskalsted"
23. Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
24. Og de korsfste ham, og de dele hans Klder ved at kaste Lod om
dem, hvad enhver skulde tage.
25. Men det var den tredje Time, da de korsfstede ham.
26. Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var pskreven
sledes: "Jdernes Konge".
27. Og de korsfste to Rvere sammen med ham, en ved hans hjre og
en ved hans venstre Side.
28. Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt
Overtrdere."
29. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p deres
Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger
det op i tre Dage;
30. frels dig selv ved at stige ned af Korset!"
31. Liges spottede ogs Yppersteprsterne indbyrdes tillige med de
skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han
ikke frelse.
32. Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at
vi kunne se det og, tro!" Ogs de, som vare korsfstede med ham,
hnede ham.
33. Og da den sjette Time var kommen, blev der Mrke over hele
Landet indtil den niende Time.
34. Og ved den niende Time rbte Jesus med hj Rst og sagde: "Eloi!
Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor
har du forladt mig?"
35. Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hrte det: "Se; han
kalder p Elias."
36. Men en lb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den p et
Rr og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias
kommer for at tage ham ned."
37. Men Jesus rbte med hj Rst og udndede.

38. Og Forhnget i Templet splittedes i to fra verst til nederst.
39. Men da Hvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, s, af han
udndede p denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var
Guds Sn."
40. Men der var ogs Kvinder, som s til i Frastand, iblandt hvilke
ogs vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's
Moder, og Salome,
41. hvilke ogs fulgte ham og tjente ham, da han var i Galila, og
mange andre Kvinder, som vare gede op til Jerusalem med ham.

42. Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag,
det er Forsabbat,)
43. kom Josef fra Arimatha, en anset Rdsherre, som ogs selv
forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus
og bad om Jesu Legeme.
44. Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde vre
dd,
45. og han hidkaldte Hvedsmanden og spurgte ham, om han allerede
nogen Tid havde vret dd; og da han fik det at vide af
Hvedsmanden, sknkede han Josef Liget.
46. Og denne kbte et fint Linklde, tog ham ned, svbte ham i
Linkldet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe,
og han, vltede en Sten for Indgangen til Graven.
47. Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, s, hvor ham blev
lagt.

Markus 16

1. Og da Sabbaten var forbi kbte Maria Magdalene og Maria, Jakobs
Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham.
2. Og meget rle p den frste Dag i Ugen komme de til Graven, da
Solen var stet op.
3. Og de sagde til hverandre: "Hvem skal vlte os Stenen fra
Indgangen til Graven?"
4. Og da de s op, bleve de var, at Stenen var vltet fra; (thi den
var meget stor)
5. Og da de kom ind i Graven, s de en Yngling sidde ved den hjre
Side, ifrt et hvidt Kldebon, og de forfrdedes.
6. Men han siger til dem: "Forfrdes ikke! I lede efter Jesus at
Nazareth, den korsfstede; han er opstanden, han er ikke her,
se, der er Stedet, hvor de lagde ham.
7. Men gr bort, siger til hans Disciple og til Peter at han gr
forud for eder til Galila; der skulle I se ham, som han har
sagt eder."
8. Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Sklven og Forfrdelse
betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.

9. Men da han var opstanden rle den frste Dag i Ugen, benbaredes
han frst for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv
onde nder.
10. Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde vret med ham,
og som srgede og grd.
11. Og da disse hrte, at han levede og var set af hende, troede de
det ikke.
12. Men derefter benbaredes han for to af dem p Vejen i en anden
Skikkelse, medens de gik ud p Landet.
13. Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem
troede de.
14. Siden benbaredes han for de elleve selv, medens de sade til
Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hrdhed,
fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.
15. Og han sagde til dem: "Gr ud i al Verden og prdiker Evangeliet
for al Skabningen!
16. Den, som tror og bliver dbt, skal blive frelst; men den, som
ikke tror, skal blive fordmt.
17. Men disse Tegn skulle flge dem, som tro: I mit Navn skulle de
uddrive onde nder; de skulle tale med nye Tunger;
18. de skulle tage p Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal
det ikke skade dem; p syge skulle de lgge Hnder, og de skulle
helbredes."

19. S blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til
Himmelen og satte sig ved Guds hjre Hnd.
20. Men de gik ud og prdikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med
og stadfstede Ordet ved de medflgende Tegn.

Lukas

Lukas 1

1. Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de
Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
2. sledes som de, der fra Begyndelsen bleve jenvidner og Ordets
Tjenere, have overleveret os:
3. s har ogs jeg besluttet, efter nje at have gennemget alt
forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mgtigste Theofilus!
4. for at du kan erkende Plideligheden af de Ting, hvorom du er
bleven mundtligt undervist.

5. I de Dage, da Herodes var Konge i Juda, var der en Prst af
Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons
Dtre, og hendes Navn var Elisabeth.
6. Men de vare begge retfrdige for Gud og vandrede udadlelige i
alle Herrens Bud og Forskrifter.
7. Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de
vare begge fremrykkede i Alder.
8. Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde
Prstetjeneste for Gud,
9. tilfaldt det ham efter Prstetjenestens Sdvane at g ind i
Herrens Tempel og bringe Rgelseofferet.
10. Og hele Folkets Mngde holdt Bn udenfor i Rgelseofferets Time.
11. Men en Herrens Engel viste sig for ham, stende ved den hjre
Side af Rgelsesalteret.
12. Og da Sakarias s ham, forfrdedes han, og Frygt faldt over ham.
13. Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bn er
hrt, og din Hustru Elisabeth skal fde dig en Sn, og du skal
kalde hans Navn Johannes.
14. Og han skal blive dig til Glde og Fryd, og mange skulle gldes
over hans Fdsel;
15. thi han skal vre stor for Herren. Og Vin og strk Drik skal han
ej drikke, og han skal fyldes med den Hellignd alt fra Moders
Liv,
16. og mange af Israels Brn skal han omvende til Herren deres Gud.
17. Og han skal g foran for ham i Elias's nd og Kraft for at vende
Fdres Hjerter til Brn og genstridige til retfrdiges Sind for
at berede Herren et velskikket folk."
18. Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorp skal jeg kende dette? thi
jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
19. Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som str
for Guds syn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at
forkynde dig dette Gldesbudskab.
20. Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da
dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle
fuldbyrdes i deres Tid,"
21. Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han
tvede i Templet.
22. Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode,
at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og
forblev stum.
23. Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han
hjem til sit Hus.
24. Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig,
og hun skjulte sig fem Mneder og sagde:
25. "Sledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han s til mig
for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"

26. Men i den sjette Mned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en
By i Galila, som hedder Nazareth,
27. til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af
Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28. Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil vre dig, du
bendede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
29. Men hun blev forfrdet over den Tale, og hun tnkte, hvad dette
skulde vre for en Hilsen.
30. Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har
fundet Nde hos Gud.
31. Og se, du skal undfange og fde en Sn,og du skal kalde hans
Navn Jesus.
32. Han skal vre stor og kaldes den Hjestes Sn; og Gud Herren
skal give ham Davids, hans Faders Trone.
33. Og han skal vre Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal
ikke vre Ende p hans Kongedmme."
34. Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette g til,
efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
35. Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellignd skal komme
over dig, og den Hjestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal
ogs det hellige, som fdes,. kaldes Guds Sn.
36. Og se, Elisabeth din Frnke, ogs hun har undfanget en Sn i sin
Alderdom, og denne Mned er den sjette for hende, som kaldes
ufrugtbar.
37. Thi intet vil vre umuligt for Gud."
38. Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter
dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.

39. Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til
Bjergegnen til en By i Juda.
40. Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41. Og det skete, da Elisabeth hrte Marias Hilsen, sprang Fosteret
i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Hellignd
42. og rbte med hj Rst og sagde: "Velsignet er du iblandt
Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43. Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til
mig?
44. Thi se, da din Hilsens Rst nede mine ren, sprang Fosteret i
mit Liv med Fryd.
45. Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der
er sagt hende af Herren,"
46. Og Maria sagde: "Min Sjl ophjer Herren;
47. og min nd fryder sig over Gud, min Frelser;
48. thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter
skulle alle Slgter prise mig salig,
49. fordi den mgtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er
helligt;
50. og hans Barmhjertighed varer fra Slgt til Slgt over dem, som
frygte ham.
51. Han har vet Vlde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere
hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52. Han har nedstdt mgtige fra Troner og ophjet ringe.
53. Hungrige har han mttet med gode Gaver, og rige har han sendt
tomhndede bort.
54. Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme
Barmhjertighed
55. imod Abraham og hans Sd til evig Tid, sledes som han talte til
vore Fdre."
56. Og Maria blev hos hende omtrent tre Mneder, og hun drog til sit
Hjem igen.

57. Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde fde, og
hun fdte en Sn.
58. Og hendes Naboer og Slgtninge hrte, at Herren havde gjort sin
Barmhjertighed stor imod hende, og de gldede sig med hende.
59. Og det skete p den ottende Dag, da kom de for at omskre
Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60. Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
61. Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slgt, som kaldes med
dette Navn."
62. Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde
kaldes.
63. Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans
Navn." Og de undrede sig alle.
64. Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og
priste Gud.
65. Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt
dette rygtedes over hele Judas Bjergegn.
66. Og alle, som hrte det, lagde sig det p Hjerte og sagde: "Hvad
mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hnd var med ham.

67. Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Hellignd, og han
profeterede og sagde:
68. "Lovet vre Herren, Israels Gud! thi han har besgt og forlst
sit Folk
69. og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
70. sledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra
fordums Tid,
71. en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hnd, som hade os,
72. for at gre Barmhjertighed imod vore Fdre og ihukomme sin
hellige Pagt,
73. den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74. at vi, friede fra vore Fjenders Hnd, skulde tjene ham uden
Frygt,
75. i Hellighed og Retfrdighed for hans syn, alle vore Dage.
76. Men ogs du, Barnlille! skal kaldes den Hjestes Profet; thi du
skal g foran for Herrens syn for at berede hans Veje,
77. for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders
Forladelse,
78. for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset
fra det hje har besgt os
79. for at skinne for dem, som sidde i Mrke og i Ddens Skygge, for
at lede vore Fdder ind p Fredens Vej,"
80. Men Barnet voksede og blev styrket i nden; og han var i
rkenerne indtil den Dag, da han trdte frem for Israel.

Lukas 2

1. Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser
Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2. (Denne frste Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshvding
i Syrien,)
3. Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4. Og ogs Josef gik op fra Galila, fra Byen Nazareth til Juda
til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus
og Slgt,
5. for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som
var frugtsommelig.
6. Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at
hun skulde fde.
7. Og hun fdte sin Sn, den frstefdte, og svbte ham og lagde
ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

8. Og der var Hyrder i den samme Egn, som l ude p Marken og holdt
Nattevagt over deres Hjord.
9. Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed
skinnede om dem, og de frygtede sre
10. Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder
eder en stor Glde, som skal vre for hele Folket.
11. Thi eder er i dag en Frelser fdt, som er den Herre Kristus i
Davids By.
12. Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svbt,
liggende i en Krybbe."
13. Og straks var der med Engelen en himmelsk Hrskares
Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14. "re vre Gud i det hjeste! og Fred p Jorden! i Mennesker
Velbehag!
15. Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde
Hyrderne til hverandre: "Lader os dog g til Bethlehem og se
dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
16. Og de skyndte sig og kom og fandt bde Maria og Josef, og Barnet
liggende i Krybben.
17. Men da de s det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om
dette Barn.
18. Og alle de, som hrte det, undrede sig over det, der blev talt
til dem af Hyrderne.
19. Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20. Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for
alt, hvad de havde hrt og set, sledes som der var talt til
dem.

21. Og da otte Dage vare fuldkommede, s han skulde omskres, da
blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, fr
han blev undfangen i Moders Liv.

22. Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede,
bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23. som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkn, som bner
Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24. og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et
Par Turtelduer eller to unge Duer.
25. Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne
Mand var retfrdig og gudfrygtig og forventede Israels Trst, og
den Hellignd var over ham.
26. Og det var varslet ham af den Hellignd, at han ikke skulde se
Dden, frend han havde set Herrens Salvede.
27. Og han kom af ndens Drift til Helligdommen; og idet Forldrene
bragte Barnet Jesus ind for at gre med ham efter Lovens Skik,
28. da tog han det p sine Arme og priste Gud og sagde:
29. "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30. Thi mine jne have set din Frelse,
31. som du beredte for alle Folkeslagenes syn,
32. et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk
Israel."
33. Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve
sagte om ham.
34. Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se,
denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et
Tegn, som imodsiges,
35. ja, ogs din egen Sjl skal et Svrd gennemtrnge! for at mange
Hjerters Tanker skulle benbares."
36. Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme;
hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv r med sin
Mand efter sin Jomfrustand
37. og var nu en Enke ved fire og firsindstyve r, og hun veg ikke
fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bnner Nat og Dag.
38. Og hun trdte til i den samme Stund og priste Gud og talte om
ham til alle, som forventede Jerusalems Forlsning.
39. Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de
tilbage til Galila til deres egen By Nazareth.
40. Men Barnet voksede og blev strkt og blev fuldt af Visdom: og
Guds Nde var over det.

41. Og hans Forldre droge hvert r op til Jerusalem p
Pskehjtiden.
42. Og da han var bleven tolv r gammel, og de gik op efter
Hjtidens Sdvane
43. og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem,
medens de droge hjem, og hans Forldre mrkede det ikke.
44. Men da de mente, at han var i Rejseflget, kom de en Dags Rejse
frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slgtninge og
Kyndinge.
45. Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og
ledte efter ham.
46. Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen,
hvor han sad midt iblandt Lrerne og bde hrte p dem og
adspurgte dem.
47. Men alle, som hrte ham, undrede sig sre over hans Forstand og
Svar.
48. Og da de s ham, bleve de forfrdede; og hans Moder sagde til
ham:"Barn! hvorfor gjorde du sledes imod os? Se, din Fader og
jeg have ledt efter dig med Smerte."
49. Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke,
at jeg br vre i min Faders Gerning?"
50. Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51. Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og
hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52. Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og
Mennesker.

Lukas 3

1. Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsr, da Pontius Pilatus
var Landshvding i Juda, og Herodes var Fjerdingsfyrste i
Galila, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Itura og
Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,
2. medens Annas og Kajfas vare Yppersteprster, kom Guds Ord til
Johannes, Sakarias's Sn, i rkenen.
3. Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prdikede
Omvendelses-Db til Syndernes Forladelse,
4. som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: "Der er en
Rst af en, som rber i rkenen: Bereder Herrens Vej, grer hans
Stier jvne;
5. hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Hj skal nedtrykkes,
og det krumme skal gres lige, og de ujvne Veje skulle gres
jvne;
6. og alt Kd skal se Guds Frelse."
7. Han sagde alts til de Skarer, som gik ud for at dbes af ham:
"I gleunger! hvem har lrt eder at fly fra den kommende Vrede?
8. Brer da Frugter, som ere Omvendelsen vrdige, og begynder ikke
at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger
eder, at Gud kan opvkke Abraham Brn af disse Sten.
9. Men ksen ligger ogs allerede ved Roden af Trerne; s bliver
da hvert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugget og kastet i
Ilden."
10. Og Skarerne spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gre?"
11. Men han svarede og sagde til dem: "Den, som har to Kjortler,
dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gre liges!"
12. Men ogs Toldere kom for at dbes, og de sagde til ham: "Mester!
hvad skulle vi gre?"
13. Men han sagde til dem: "Krver intet ud over, hvad eder er
forordnet."
14. Men ogs Krigsfolk spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da
gre?" Og han sagde til dem: "ver ikke Vold imod nogen, bruger
ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nje med eders
Sold!"
15. Men da Folket var i Forventning, og alle tnkte i deres Hjerter
om Johannes, om ikke han skulde vre Kristus,
16. da svarede Johannes og sagde til alle: "Jeg dber eder med Vand;
men den kommer, som er strkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg
ikke er vrdig at lse; han skal dbe eder med den Hellignd og
Ild.
17. Hans Kasteskovl er i hans Hnd, for at han skal gennemrense sin
Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrnde med
uslukkelig Ild."
18. Liges formanede han ogs Folket om mange andre Ting og
forkyndte dem Evangeliet.
19. Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans
Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som
Herodes gjorde,
20. s fjede han til alt det vrige ogs dette, at han kastede
Johannes i Fngsel.

21. Men medens hele Folket blev dbt, skete det, da ogs Jesus var
bleven dbt og bad, at Himmelen bnedes,
22. og at den Hellignd dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som
en Due, og at en Rst ld fra Himmelen: "Du er min Sn, den
elskede, i dig har jeg Velbehag."

23. Og Jesus selv var omtrent tredive r, da han begyndte, og han
var, som man holdt for, en Sn af Josef Elis Sn,
24. Matthats Sn, Levis Sn, Melkis Sn, Jannajs Sn, Josefs Sn,
25. Mattathias's Sn, Amos's Sn, Naums Sn, Eslis Sn, Naggajs Sn,
26. Mths Sn, Mattathias's Sn, Semeis Sn, Josefs Sn, Judas Sn,
27. Joanans Sn, Resas Sn, Zorobabels Sn; Salathiels Sn, Neris
Sn.
28. Melkis Sn, Addis Sn, Kosams Sn, Elmadams Sn, Ers Sn,
29. Jesu Sn, Eliezers Sn, Jorims Sn, Matthats Sn, Levis Sn,
30. Simeons Sn, Judas Sn, Josets Sn, Jonams Sn, Eliakims Sn,
31. Meleas Sn, Mennas Sn, Mattathas Sn, Nathans Sn, Davids Sn,
32. Isajs Sn, Obeds Sn, Boos's Sn, Salmons Sn, Nassons Sn,
33. Aminadabs Sn, Arams Sn, Esroms Sn, Fares's Sn, Judas Sn,
34. Jakobs Sn, Isaks Sn, Abrahams Sn, Tharas Sn, Nakors Sn,
35. Seruks Sn, Ragaus Sn, Faleks Sn, Ebers Sn, Salas Sn,
36. Kajnans Sn, Arfaksads Sn, Sems Sn, Noas Sn, Lameks Sn,
37. Methusalas Sn, Enoks Sn, Jareds Sn, Maleleels Sn, Kajnans
Sn,
38. Enos's Sn, Seths Sn, Adams Sn, Guds Sn.

Lukas 4

1. Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Hellignd og
blev frt af nden i rkenen
2. i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djvelen. Og han
spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
3. Og Djvelen sagde til ham: "Dersom du er Guds Sn, da sig til
denne Sten, at den skal blive Brd."
4. Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve
af Brd alene."
5. Og han frte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et
jeblik.
6. Og Djvelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt og
deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til
hvem jeg vil.
7. Dersom du alts vil tilbede mig, skal den helt tilhre dig."
8. Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbede
Herren din Gud og tjene ham alene."
9. Og han frte ham til Jerusalem og stillede ham p Helligdommens
Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Sn, da kast dig ned
herfra;
10. thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at
de skulle bevare dig,
11. og at de skulle bre dig p Hnderne, for at du ikke skal stde
din Fod p nogen Sten."
12. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du m ikke
friste Herren din Gud."
13. Og da Djvelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en
Tid.

14. Og Jesus vendte i ndens Kraft tilbage til Galila, og Rygtet om
ham kom ud i hele det omliggende Land.
15. Og selv lrte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
16. Og han kom til Nazareth, hvor han var opfdt, og gik efter sin
Sdvane p Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at
forelse.
17. Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op;
fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
18. "Herrens nd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde
Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde
fangne, at de skulle lades ls, og blinde, at de skulle f deres
Syn, for at stte plagede i Frihed,
19. for at forkynde et Herrens Nder."
20. Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte
sig; og alles jne i Synagogen stirrede p ham.
21. Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord get
i Opfyldelse for eders ren."
22. Og de bermmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord,
som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Sn?"
23. Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig dette
Ordsprog: Lge! lg dig selv; gr ogs her i din Fdreneby
s. store Ting, som vi have hrt ere skete i Kapernaum."
24. Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er
anerkendt i sit Fdreland.
25. Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i
Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre r og seks Mneder,
den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
26. og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon
til en Enke.
27. Og der var mange spedalske i Israel p Profeten Elisas Tid, og
ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman."
28. Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hrte
dette.
29. Og de stode op og stdte ham ud af Byen og frte ham hen til
Skrnten af det Bjerg, p hvilket deres By var bygget, for at
styrte ham ned.
30. Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.

31. Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galila, og lrte dem p
Sabbaterne.
32. Og de bleve slagne af Forundring over hans Lre, thi hans Tale
var med Myndighed.
33. Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond nd,
og han rbte med hj Rst:
34. "Ak! hvad have vi med dig at gre, Jesus af Nazareth? Er du
kommen for at delgge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds
hellige."
35. Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og den
onde nd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at
have gjort ham nogen Skade.
36. Og der kom en Rdsel over alle; og de talte med hverandre og
sagde "Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene
nder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?"
37. Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.

38. Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons
Svigermoder plagedes at en strk Feber; og de bade ham for
hende.
39. Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den
forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
40. Men da Solen gik ned, frte alle de, som havde syge med alle
Hnde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hnderne p hver
enkelt af dem og helbredte dem
41. Ogs onde nder fore ud al mange, rbte og sagde: "Du er Guds
Sn;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de
vidste, at han var Kristus.

42. Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et de Sted;
og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt
p ham, for at han ikke skulde g fra dem.
43. Men han sagde til dem: "Ogs for de andre Byer br jeg forkynde
Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt."
44. Og han prdikede i Galilas Synagoger.

Lukas 5

1. Men det skete, da Folkeskaren trngte sig sammen om ham og hrte
Guds Ord, og han stod ved Genezareths S,
2. da s han to Skibe st ved Sen; men Fiskerne vare gede fra dem
og toede Garnene.
3. Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham
at lgge lidt fra Land; og han satte sig og lrte Skarerne fra
Skibet.
4. Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud p
Dybet, og kaster eders Garn ud til en Drt!"
5. Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet
hele Natten og fik intet; men p dit Ord vil jeg kaste Garnene
ud."
6. Og da de gjorde det, fangede de en stor Mngde Fisk, og deres
Garn snderreves.
7. Og de vinkede ad deres Staldbrdre i det andet Skib, at de
skulde komme og hjlpe dem; og de kom og de fyldte begge
Skibene, s at de var nr ved at synke.
8. Men da Simon Peter s det, faldt han ned for Jesu Kn og sagde:
"G bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
9. Thi en Rdsel var pkommen ham og alle dem, som vare med ham,
over den Fiskedrt, som de havde fet;
10. ligeledes ogs Jakob og Johannes, Zebedus's Snner, som vare
Simons Staldbrdre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra
nu af skal du fange Mennesker."
11. Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.

12. Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en
Mand fuld af Spedalskhed; og da han s Jesus, faldt han p sit
Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."
13. Og han udrakte Hnden og rrte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv
ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.
14. Og han bd ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "g
bort, og fremstil dig for Prsten, og offer for din Renselse,
sledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
15. Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom
sammen for at hre og for at helbredes for deres Sygdomme.
16. Men han gik bort til rkenerne og bad.

17. Og det skete en af de Dage, at han lrte, og der sad Farisere
og Lovlrere, som vare komne fra enhver Landsby i Galila og
Juda og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at
helbrede.
18. Og se, nogle Mnd bare p en Seng en Mand, som var vrkbruden,
og de sgte at bre ham ind og lgge ham foran ham.
19. Og da de ikke fandt nogen Vej til at bre ham ind for Skarens
Skyld, stege de op oven p Taget og firede ham tillige med
Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
20. Og da han s deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere
dig forladte."
21. Og de skriftkloge og Fariserne begyndte at tnke sledes ved
sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan
forlade Synder, uden Gud alene?"
22. Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem:
"Hvad tnke I p i eders Hjerter?
23. Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller
at sige: St op og g?
24. Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jorden
til at forlade Synder," s sagde han til den vrkbrudne: "Jeg
siger dig, st op, og tag din Seng, og g til dit Hus!"
25. Og han stod straks op for deres jne og tog det, som han l p,
og gik hen til sit Hus og priste Gud.
26. Og Forfrdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde
af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."

27. Og derefter gik han ud og s en Tolder ved Navn Levi sidde ved
Toldboden, og han sagde til ham: "Flg mig!"
28. Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
29. Og Levi gjorde et stort Gstebud for ham i sit Hus; og der var
en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
30. Og Fariserne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple
og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"
31. Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trnge ikke til
Lge, men de syge.
32. Jeg er ikke kommen for at kalde retfrdige, men Syndere til
Omvendelse."

33. Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde
Bnner og Farisernes liges; men dine spise og drikke?"
34. Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel f Brudesvendene til at
faste, s lnge Brudgommen er hos dem?
35. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da
skulle de faste i de Dage."
36. Men han sagde ogs en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap af
et nyt Kldebon og stter den p et gammelt Kldebon; ellers
river han bde det nye snder, og Lappen fra det nye vil ikke
passe til det gamle.
37. Og ingen kommer ung Vin p gammle Lderflasker; ellers sprnger
den unge Vin Lderflaskerne, og den spildes, og Lderflaskerne
delgges.
38. Men man skal komme ung Vin p nye Lderflasker, s blive de
begge bevarede.
39. Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han
siger: Den gamle er god."

Lukas 6

1. Men det skete p den nstfrste Sabbat, at han vandrede igennem
en Sdemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med
Hnderne og spiste.
2. Men nogle af Fariserne sagde: "Hvorfor gre I, hvad det ikke er
tilladt at gre p Sabbaten?"
3. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke lst, hvad
David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrdene og spiste og
gav ogs dem, som vare med ham, sknt det ikke er nogen tilladt
at spise dem uden Prsterne alene."
5. Og han sagde til dem: "Menneskesnnen er Herre ogs over
Sabbaten."

6. Men det skete p en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og
lrte. Og der var der en Mand, hvis hjre Hnd var vissen.
7. Men de skriftkloge og Fariserne toge Vare p ham, om han vilde
helbrede p Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham
for.
8. Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde
den visne Hnd: "Rejs dig og st frem her i Midten!" Og han
rejste sig og stod frem.
9. Men Jesus sagde til dem: "Jeg sprger eder, om det er tilladt at
gre godt p Sabbaten eller at gre ondt, at frelse Liv eller at
delgge det?"
10. Og han s omkring p dem alle og sagde til ham: "Rk din Hnd
ud!" Og han gjorde det; da blev hans Hnd sund igen som den
anden.
11. Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de
skulde gre ved Jesus.

12. Men det skete i disse Dage, at han gik ud p et Bjerg for at
bede; og han tilbragte Natten i Bn til Gud.
13. Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv
af dem, hvilke han ogs kaldte Apostle:
14. Simon, hvem han ogs kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og
Jakob og Johannes og Filip og Bartholomus
15. og Matthus og Thomas, Jakob, Alfus's Sn, og Simon, som kaldes
Zelotes,
16. Judas, Jakobs Sn, og Judas Iskariot, som blev Forrder.

17. Og han gik ned med dem og stod p et jvnt Sted, og der var en
Skare af hans Disciple og en stor Mngde af Folket fra hele
Juda og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
18. som vare komne for at hre ham og helbredes for deres Sygdomme.
Og de plagede bleve helbredte fra urene nder;
19. og hele Skaren sgte at rre ved ham; thi en Kraft gik ud fra
ham og helbredte alle.

20. Og han oplftede sine jne p sine Disciple og sagde: "Salige
ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
21. Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mttes. Salige ere I,
som nu grde, thi I skulle le.
22. Salige er I, nr Menneskene hade eder, og nr de udstde eder og
hne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesnnens
Skyld.
23. Glder eder p den Dag og jubler; thi se, eders Ln er stor i
Himmelen. Thi p samme Mde gjorde deres Fdre ved Profeterne.
24. Men ve eder, I rige, thi I have allerede fet eders Trst.
25. Ve eder, I, som nu ere mtte, thi I skulle hungre. Ve eder, I,
som nu le, thi I skulle srge og grde.
26. Ve eder, nr alle Mennesker tale godt om eder; thi p samme Mde
gjorde deres Fdre ved de falske Profeter.

27. Men jeg siger eder, I, som hre: Elsker eders Fjender, grer dem
godt, som hade eder;
28. velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krnke
eder.
29. Den, som slr dig p den ene Kind, byd ham ogs den anden til;
og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke
Kjortelen!
30. Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er,
krve du det ikke igen!
31. Og som I ville, at Menneskene skulle gre imod eder, liges
skulle ogs I gre imod dem!
32. Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor?
Thi ogs Syndere elske dem, som dem elske.
33. Og dersom I gre vel imod dem, der gre vel imod eder, hvad Tak
have I derfor? Thi ogs Syndere gre det samme.
34. Og dersom I lne dem, af hvem I hbe at f igen, hvad Tak have I
derfor? Thi ogs Syndere lne Syndere for at f lige igen.
35. Men elsker eders Fjender, og grer vel, og lner uden at vente
noget derfor, s skal eders Ln vre stor, og I skulle vre den
Hjestes Brn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
36. Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.

37. Og dmmer ikke, s skulle I ikke dmmes; fordmmer ikke, s
skulle I ikke fordmmes; forlader, s skal der forlades eder;
38. giver, s skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt
Ml skulle de give i eders Skd; thi med hvad Ml I mle, skal
der tilmles eder igen."
39. Men han sagde dem ogs en Lignelse: "Mon en blind kan lede en
blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
40. En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt
frdig, skal vre som sin Mester.
41. Men hvorfor ser du Skven, som er i din Broders je; men
Bjlken, som er i dit eget je, bliver du ikke var?
42. Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig
drage Skven ud, som er i dit je, du, som ikke ser Bjlken i
dit eget je? Du Hykler! drag frst Bjlken ud af dit je, og
da kan du se klart til at drage Skven ud, som er i din Broders
je.

43. Thi der er intet godt Tr, som brer rdden Frugt, og intet
rddent Tr, som brer god Frugt
44. Thi hvert Tr kendes p sin egen Frugt; thi man sanker ikke
Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en
Tornebusk.
45. Et godt Menneske fremfrer det gode af sit Hjertes gode Forrd,
og et ondt Menneske fremfrer det onde af sit onde Forrd; thi
af Hjertets Overfldighed taler hans Mund.

46. Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gre ikke, hvad jeg
siger?
47. Hver den, som kommer til mig og hrer mine Ord og gr efter dem,
hvem han er lig, skal jeg vise eder.
48. Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden
og lagde Grundvolden p Klippen; men da en Oversvmmelse kom,
styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi
det var bygget godt.
49. Men den, som hrer og ikke gr derefter, han er lig et Menneske,
der byggede et Hus p Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede
imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev
stort."

Lukas 7

1. Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Phr, gik han
ind i Kapernaum.
2. Men en Hvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og
nr ved at d.
3. men da han hrte om Jesus, sendte han nogle af Jdernes ldste
til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans
Tjener.
4. Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrngende og sagde: "Han
er vel vrd, at du gr dette for ham;
5. thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
6. Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra
Huset, sendte Hvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre!
umag dig ikke; thi jeg er ikke vrdig til, at du skal g ind
under mit Tag.
7. Derfor agtede jeg heller ikke mig selv vrdig til at komme til
dig; men sig det med et Ord, s bliver min Dreng helbredt.
8. Jeg er jo selv et Menneske, som str under vrighed og har
Stridsmnd under mig; og siger jeg til den ene: G! s gr han;
og til den anden: Kom! s kommer han; og til min Tjener: Gr
dette! s gr han det."
9. Men da Jesus hrte dette, forundrede han sig over ham; og han
vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger
eder, end ikke i Israel har jeg fundet s stor en Tro."
10. Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den
syge Tjener sund.

11. Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain,
og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
12. Men da han nrmede sig Byens Port, se, da blev en dd bren ud,
som var sin Moders enbrne Sn, og hun var Enke; og en stor
Skare fra Byen gik med hende.
13. Og da Herren s hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde
til hende: "Grd ikke!"
14. Og han trdte til og rrte ved Bren; men de, som bare, stode
stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, st op!"
15. Og den dde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham
til hans Moder.
16. Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor
Profet oprejst iblandt os, og Gud har besgt sit Folk."
17. Og denne Tale om ham kom ud i hele Juda og i hele det
omliggende Land.

18. Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes
kaldte to af sine Disciple til sig
19. og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer,
eller skulle vi vente en anden?"
20. Og da Mndene kom til ham, sagde de: "Johannes Dberen har sendt
os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi
vente en anden?"
21. I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og
onde nder og sknkede mange blinde Synet.
22. Og han svarede og sagde til dem: "Gr hen, og forkynder Johannes
de Ting, som I have set og hrt: Blinde se, lamme g, spedalske
renses, dve hre, dde st op, Evangeliet forkyndes for
fattige;
23. og salig er den, som ikke forarges p mig."
24. Men da Johannes's Sendebud vare gede bort, begyndte han at sige
til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i rkenen at skue? Et
Rr, som bevges hid og did af Vinden?
25. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, ifrt blde Klder? Se,
de, som leve i prgtige Klder og i Vellevned, ere i
Kongsgrdene.
26. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog
mere end en Profet!
27. Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for
dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
28. Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fdte af Kvinder, er ingen
strre Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er
strre end han.
29. Og hele Folket, som hrte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet
de bleve dbte med Johannes's Db.
30. Men Fariserne og de lovkyndige have foragtet Guds Rd med dem
selv, idet de ikke bleve dbte af ham.

31. Ved hvem skal jeg da ligne denne Slgts Mennesker? og hvem ligne
de?
32. De ligne Brn, som sidde p Torvet og rbe til hverandre og
sige: Vi blste p Fljte for eder, og I dansede ikke, vi sang
Klagesange for eder, og I grd ikke.
33. Thi Johannes Dberen kom, som hverken spiste Brd eller drak
Vin, og I sige: Han er besat.
34. Menneskesnnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en
Frdser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
35. Dog Visdommen er retfrdiggjort ved alle sine Brn!"

36. Men en af Fariserne bad ham om, at han vilde spise med ham; og
han gik ind i Fariserens Hus og satte sig til Bords.
37. Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun
fik at vide, at han sad til Bords i Fariserens Hus, kom hun med
en Alabastkrukke med Salve;
38. og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fdder og grd og
begyndte at vde hans Fdder med sine Trer og aftrrede dem med
sit Hovedhr og kyssede hans Fdder og salvede dem med Salven.
39. Men da Fariseren, som havde indbudt ham, s det, sagde han ved
sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og
hvordan en Kvinde denne er, som rrer ved ham, at hun er en
Synderinde."
40. Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at
sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
41. "En Mand, som udlnte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem
Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
42. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det
begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
43. Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav
mest?" Men han sagde til ham: "Du dmte ret."
44. Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne
Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine
Fdder; men hun vdede mine Fdder med sine Trer og aftrrede
dem med sit Hr.
45. Du gav mig intet Kys; men hun ophrte ikke med at kysse mine
Fdder, fra jeg kom herind.
46. Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fdder
med Salve.
47. Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte,
eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker
lidet."
48. Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
49. Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig
selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
50. Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, g bort med
Fred!"

Lukas 8

1. Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og
Landsbyer og prdikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og
med ham de tolv
2. og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde nder og Sygdomme,
nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde nder vare
udfarne;
3. og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange
andre, som tjente dem med, hvad de ejede.

4. Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de
forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
5. "En Sdemand gik ud at s sin Sd; og idet han sede, faldt
noget ved Vejen og blev nedtrdt, og Himmelens Fugle de det op.
6. Og noget faldt p Klippen; og da det voksede op, visnede det,
fordi det ikke havde Vde.
7. Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og
kvalte det.
8. Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar
hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, rbte han: "Den, som
har ren at hre med, han hre!"

9. Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde
betyde.
10. Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges
Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, sknt
seende, ikke skulle se, og, sknt hrende, ikke skulle forst.

11. Men dette er Lignelsen: Sden er Guds Ord.
12. Men de ved Vejen ere de, som hre det; derefter kommer Djvelen
og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro
og blive frelste.
13. Men de p Klippen ere de, som modtage Ordet med Glde, nr de
hre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra
i Fristelsens Tid.
14. Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hrt og
s g hen og kvles under Livets Bekymringer og Rigdom og
Nydelser og ikke bre moden Frugt.
15. Men det i den gode Jord, det er dem, som, nr de have hrt
Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bre Frugt i
Udholdenhed.

16. Men ingen, som tnder et Lys, skjuler det med et Kar eller
stter det under en Bnk; men han stter det p en Lysestage,
for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
17. Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive benbart; og
ikke noget lnligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
18. Ser derfor til, hvorledes I hre; thi den, som har, ham skal der
gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han
synes at have."

19. Men hans Moder og Brdre kom til ham og kunde ikke n frem til
ham for Skaren.
20. Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brdre st udenfor
og begre at se dig."
21. Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brdre ere
disse, som hre Guds Ord og gre efter det."

22. Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige
med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til
hin Side af Sen;" og de sejlede ud.
23. Men medens de sejlede, faldt han i Svn; og en Stormvind for ned
over Sen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24. Da trdte de hen og vkkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi
forg." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Blger; og
de lagde sig, og det blev blikstille.
25. Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og
undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden
han byder bde over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"

26. Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over
for Galila.
27. Men da han trdte ud p Landjorden, mdte der ham en Mand fra
Byen, som i lang Tid havde vret besat af onde nder og ikke
havde haft Klder p og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
28. Men da han s Jesus, rbte han og faldt ned for ham og sagde med
hj Rst: "Hvad har jeg med dig at gre, Jesus, den hjeste Guds
Sn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."
29. Thi han bd den urene nd at fare ud af Manden; thi i lange
Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lnker
og Bjer og bevogtet, og han snderrev, hvad man bandt ham med,
og dreves af den onde nd ud i rkenerne.
30. Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han
sagde: "Leion"; thi mange onde nder vare farne i ham.
31. Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i
Afgrunden;
32. men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som grssede p
Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i
dem; og han tilstedte dem det.
33. Men de onde nder fore ud at Manden og fore i Svinene, og
Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen og druknede.
34. Men da Hyrderne s det, som var sket, flyede de og forkyndte det
i Byen og p Landet.
35. Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og
fandt Manden, af hvem de onde nder vare udfarne, siddende ved
Jesu Fdder, pkldt og ved Samling; og de frygtede.
36. Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte
var bleven frelst.
37. Og hele Mngden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde
g bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik
om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
38. Men Manden, af hvem de onde nder vare udfarne, bad ham om, at
han mtte vre hos ham; men han lod ham fare og sagde:
39. "Vend tilbage til dit Hus, og fortl, hvor store Ting Gud har
gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen,
hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.

40. Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de
ventede alle p ham.
41. Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander
for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fdder og bad ham komme
ind i hans Hus;
42. thi han havde en enbren Datter, omtrent tolv r gammel, og hun
droges med Dden. Men idet han gik, trngte Skarerne sig sammen
om ham.
43. Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r og havde kostet
al sin Formue p Lger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
44. hun gik til bagfra og rrte ved Fligen af hans Kldebon, og
straks standsedes hendes Blodflod.
45. Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rrte ved mig?" Men da alle
ngtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester!
Skarerne trykke og trnge dig, og du siger: Hvem var det, som
rrte ved mig?"
46. Men Jesus sagde: "Der rrte nogen ved mig; thi jeg mrkede, at
der udgik en Kraft fra mig."
47. Men da Kvinden s, at det ikke var skjult, kom hun bvende og
faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Phr, af hvad rsag
hun havde rrt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven
helbredt.
48. Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; g
bort med Fred!"
49. Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens
Hus og siger til ham: "Din Datter er dd; umag ikke Mesteren!"
50. Men da Jesus hrte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot;
s skal hun blive frelst."
51. Men da han kom til Huset, tillod han ingen at g ind med sig
uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
52. Og de grd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde:
"Grder ikke; hun er ikke dd, men sover."
53. Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var dd.
54. Men han greb hendes Hnd og rbte og sagde: "Pige, st op!"
55. Og hendes nd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han
befalede, at de skulde give hende noget at spise.
56. Og hendes Forldre bleve forfrdede; men han bd dem, at de ikke
mtte sige nogen det, som var sket.

Lukas 9

1. Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over
alle de onde nder og til at helbrede Sygdomme.
2. Og han sendte dem ud for at prdike Guds Rige og helbrede de
syge.
3. Og han sagde til dem: "Tager intet med p Vejen, hverken Stav
eller Taske eller Brd eller Penge, ej heller skal nogen have to
Kjortler.
4. Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage
bort.
5. Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I g
ud og endog ryste Stvet af eders Fdder til Vidnesbyrd imod
dem."
6. Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de
forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.

7. Men Fjerdingsfyrsten Herodes hrte alt det, som skete; og han
var tvivlrdig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra
de dde;
8. men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle
Profeter var opstanden.
9. Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem
er denne, om hvem jeg hrer sdanne Ting?" Og han sgte at f
ham at se.

10. Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de
havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en
By, som kaldes Bethsajda.
11. Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog
imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som
trngte til Lgedom.
12. Men Dagen begyndte at hlde. Og de tolv kom hen og sagde til
ham: "Lad Skaren g bort, for at de kunne g herfra til de
omliggende Landsbyer og Grde og f Herberge og finde Fde; thi
her ere vi p et de Sted."
13. Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi
have ikke mere end fem Brd og to Fisk, med mindre vi skulle g
bort og kbe Mad til hele denne Mngde."
14. De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mnd. Men han sagde til sine
Disciple: "Lader dem stte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i
hver."
15. Og de gjorde s og lode dem alle stte sig ned.
16. Men han tog de fem Brd og de to Fisk, s op til Himmelen og
velsignede dem, og han brd dem og gav sine Disciple dem at
lgge dem for Skaren.
17. Og de spiste og bleve alle mtte; og det, som de fik tilovers af
Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.

18. Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham;
og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
19. Men de svarede og sagde: "Johannes Dberen; men andre: Elias;
men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
20. Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter
svarede og sagde: "Guds Kristus."
21. Men han bd dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22. idet han sagde: "Menneskesnnen skal lide meget og forkastes af
de ldste og Yppersteprsterne og de skriftkloge og ihjelsls og
oprejses p den tredje Dag."

23. Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han forngte
sig selv og tage sit Kors op daglig og flge mig;
24. thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som
mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25. Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele
Verden, men mistet sig selv eller bdet med sig selv?
26. Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal
Menneskesnnen skamme sig, nr han kommer i sin og Faderens og
de hellige Engles Herlighed.
27. Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som st her.
der ingenlunde skulle smage Dden. frend de se Guds Rige."

28. Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog
Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op p Bjerget for at
bede.
29. Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende
anderledes, og hans Kldebon blev hvidt og strlende.
30. Og se, to Mnd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31. som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han
skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32. Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Svn; men
da de vgnede op, s de hans Herlighed og de to Mnd, som stode
hos ham.
33. Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus:
"Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gre tre
Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han
vidste ikke, hvad han sagde.
34. Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de
frygtede, da de kom ind i Skyen.
35. Og der kom fra Skyen en Rst, som sagde: "Denne er min Sn, den
udvalgte, hrer ham!"
36. Og da Rsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og
forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.

37. Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der
mdte ham en stor Skare.
38. Og se, en Mand af Skaren rbte og sagde: "Mester! jeg beder dig,
se til min Sn: thi han er min enbrne.
39. Og se, en nd griber ham, og pludseligt skriger han, og den
slider i ham, s at han frder, og med Nd viger den fra ham,
idet den mishandler ham;
40. og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
41. Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slgt!
hvor lnge skal jeg vre hos eder og tle eder? Bring din Sn
hid!"
42. Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde nd i ham.
Men Jesus truede den urene nd og helbredte drengen og gav hans
Fader ham tilbage.
43. Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestt. Men
da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine
Disciple:

44. "Gemmer i eders ren disse Ord: Menneskesnnen skal overgives i
Menneskers Hnder."
45. Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, s de
ikke begreb det, og de frygtede for at sprge ham om dette Ord.

46. Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den strste
af dem.
47. Men da Jesus s deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og
stillede det hos sig.
48. Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit
Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager
den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder
alle, han er stor."

49. Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi s en uddrive
onde nder i dit Navn; og vi forbd ham det, fordi han ikke
flger med os."
50. Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som
ikke er imod eder, er for eder."

51. Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes,
da fstede han sit Ansigt p at drage til Jerusalem.
52. Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en
Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53. Og de modtoge ham ikke, fordi han var p Vejen til Jerusalem.
54. Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, s det, sagde de:
"Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og
fortre dem, ligesom ogs Elias gjorde?"
55. Men han vendte sig og irettesatte dem.
56. Og de gik til en anden Landsby.

57. Og medens de vandrede p Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil flge
dig, hvor du end gr hen."
58. Og Jesus sagde til ham: "Rve have Huler, og Himmelens Fugle
Reder; men Menneskesnnen har ikke det, hvortil han kan hlde
sit Hoved."
59. Men han sagde til en anden: "Flg mig!" Men denne sagde: "Herre!
tilsted mig frst at g hen at begrave min Fader."
60. Men han sagde til ham: "Lad de dde begrave deres dde; men g
du hen og forkynd Guds Rige!"
61. Men ogs en anden sagde: "Herre! jeg vil flge dig; men tilsted
mig frst at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
62. Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lgger sin Hnd p Ploven
og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."

Lukas 10

1. Men derefter udvalgte Herren ogs halvfjerdsindstyve andre og
sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted,
hvorhen han selv vilde komme.
2. Og han sagde til dem: "Hsten er stor, men Arbejderne ere f;
beder derfor Hstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til
sin Hst.
3. Gr ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
4. Brer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen p
Vejen!
5. Men hvor I komme ind i et Hus, siger der frst: Fred vre med
dette Hus!
6. Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile p
ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
7. Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi
Arbejderen er sin Ln vrd. I m ikke flytte fra Hus til Hus
8. Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der,
hvad der sttes for eder;
9. og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er
kommet nr til eder.
10. Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle
I g ud p dens Gader og sige:
11. Endog det Stv, som hnger ved vore Fdder fra eders By, trre
vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet
nr.
12. Men jeg siger eder, det skal g Sodoma tleligere p hin Dag end
den By.
13. Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige
Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da
havde de for lnge siden omvendt sig, siddende i Sk og Aske.
14. Men det skal g Tyrus og Sidon tleligere ved Dommen end eder.
15. Og du, Kapernaum, som er bleven ophjet indtil Himmelen, du skal
nedstdes indtil Ddsriget.
16. Den, som hrer eder, hrer mig, og den, som foragter eder,
foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som
udsendte mig."

17. Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glde og sagde:
"Herre! ogs de onde nder ere os lydige i dit Navn."
18. Men han sagde til dem: "Jeg s Satan falde ned fra Himmelen som
et Lyn.
19. Se, jeg har givet eder Myndighed til at trde p Slanger og
Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade
eder.
20. Dog, glder eder ikke derover, at nderne ere eder lydige; men
glder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."

21. I den samme Stund frydede Jesus sig i den Hellignd og sagde:
"Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har
skjult dette for vise og forstandige og benbaret det for
umyndige. Ja, Fader! thi sledes skete det, som var
velbehageligt for dig.
22. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem
Snnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Snnen og den,
for hvem Snnen vil benbare ham."
23. Og han vendte sig til Disciplene og sagde srligt til dem:
"Salige ere de jne, som se det, I se.
24. Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se
det, I se, og have ikke set det, og hre det, I hre, og have
ikke hrt det."

25. Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester!
hvad skal jeg gre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"
26. Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes
lser du?".
27. Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud
af hele dit Hjerte og med hele din Sjl og med hele din Styrke
og med hele dit Sind, og din Nste som dig selv."
28. Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gr dette, s skal du
leve."
29. Men han vilde gre sig selv retfrdig og sagde til Jesus: "Hvem
er da min Nste?"
30. Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem
til Jeriko, og han faldt iblandt Rvere, som bde kldte ham af
og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdd.
31. Men ved en Hndelse gik en Prst den samme Vej ned, og da han s
ham, gik han forbi.
32. Liges ogs en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og s
ham og gik forbi.
33. Men en Samaritan, som var p Rejse, kom til ham, og da han s
ham, ynkedes han inderligt.
34. Og han gik hen til ham, forbandt hans Sr og gd Olie og Vin
deri, lftede ham op p sit eget Dyr og frte ham til et
Herberge og plejede ham.
35. Og den nste Dag tog han to Denarer frem og gav Vrten dem og
sagde: Plej ham! og hvad mere du lgger ud, vil jeg betale dig,
nr jeg kommer igen.
36. Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have vret hans Nste, der
var falden iblandt Rverne?"
37. Men han sagde: "Han, som vede.Barmhjertighed imod ham." Og
Jesus sagde til ham: "G bort, og gr du liges!"

38. Men det skete, medens de vare p Vandring, gik han ind i en
Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
39. Og hun havde en Sster, som hed Maria, og hun satte sig ved
Herrens Fdder og hrte p hans Tale.
40. Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og
sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Sster har ladet
mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjlpe mig."
41. Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gr
dig Bekymring og Uro med mange Ting;
42. men eet er forndent. Maria har valgt den gode Del, som ikke
skal tages fra hende."

Lukas 11

1. Og det skete, da han var p et Sted og bad, at en af hans
Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lr os at bede,
som ogs Johannes lrte sine Disciple."
2. Da sagde han til dem: "Nr I bede, da siger: Fader, Helliget
vorde dit Navn; komme dit Rige;
3. giv os hver dag vort daglige Brd;
4. og forlad os vore Synder, thi ogs vi forlade hver, som er os
skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
5. Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og gr til
ham ved Midnat og siger til ham: Kre! ln mig tre Brd,
6. efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har
intet at stte for ham;
7. og hin s svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvr;
Dren er allerede lukket, og mine Brn ere med mig i Seng; jeg
kan ikke st op og give dig det:
8. da, siger jeg eder, om han end ikke str op og giver ham det,
fordi han er hans Ven, s str han dog op for hans Ptrngenheds
Skyld og giver ham alt, hvad han trnger til.
9. Og jeg siger eder: Beder, s skal eder gives; sger, s skulle I
finde; banker p, s skal der lukkes op for eder.
10. Thi hver den, som beder, han fr, og den, som sger, han finder,
og den, som banker p, for ham skal der lukkes op.
11. Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Sn en Sten, nr han
beder om Brd, eller nr han beder om en Fisk, mon han da i
Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
12. Eller nr han beder om et g, mon han da vil give ham en
Skorpion?
13. Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Brn gode Gaver,
hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Hellignd
til dem, som bede ham!"

14. Og han uddrev en ond nd, og den var stum; men det skete, da den
onde nd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede
sig.
15. Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde nders Fyrste,
uddriver han de onde nder."
16. Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra
Himmelen..
17. Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige,
som er kommet i Splid med sig selv, lgges de, og Hus falder
over Hus.
18. Men hvis ogs Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes
skal hans Rige da best? Thi l sige, at jeg uddriver de onde
nder ved Beelzebul.
19. Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Beelzebul, ved hvem
uddrive da eders Snner dem? Derfor skulle de vre eders
Dommere.
20. Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Guds Finger, da er jo
Guds Rige kommet til eder.
21. Nr den strke bevbnet vogter sin Grd, bliver det, han ejer, i
Fred.
22. Men nr en strkere end han er kommen over ham og har overvundet
ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig p, og
uddeler hans Bytte.
23. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler
med mig, adspreder.
24. Nr den urene nd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem
vandlse Steder og sger Hvile; og nr den ikke finder den,
siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
25. Og nr den kommer, finder den det fejet og prydet.
26. Da gr den bort og tager syv andre nder med sig, som ere vrre
end den selv, og nr de ere komne derind, bo de der; og det
sidste bliver vrre med dette Menneske end det frste."

27. Men det skete, medens han sagde disse Ting, da oplftede en
Kvinde af Skaren sin Rst og sagde til ham: "Saligt er det Liv,
som bar dig, og de Bryster, som du diede."
28. Men han sagde: "Ja, salige ere de, som hre Guds Ord og bevare
det."

29. Men da Skarerne strmmede til, begyndte han at sige: "Denne
Slgt er en ond Slgt; et Tegn forlanger den, og der skal intet
Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
30. Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, sledes skal
ogs Menneskesnnen vre det for denne Slgt.
31. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mndene af
denne Slgt og fordmme dem; thi hun kom fra Jordens Grnser for
at hre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
32. Mnd fra Ninive skulle opst ved Dommen sammen med denne Slgt
og fordmme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prdiken; og
se, her er mere end Jonas.

33. Ingen tnder et Lys og stter det i Skjul, ikke heller under
Skppen, men p Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se
dets Skin.
34. Dit je er Legemets Lys; nr dit je er sundt, er ogs hele dit
Legeme lyst, men dersom det er drligt, er ogs dit Legeme
mrkt.
35. Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mrke.
36. Dersom da hele dit Legeme et lyst, s at ingen Del deraf er
mrk, vil det vre helt lyst, som nr Lyset bestrler dig med
sin Glans."

37. Men idet han talte, beder en Fariser ham om, at han vilde spise
Middagsmltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38. Men Fariseren forundrede sig, da han s, at han ikke toede sig
frst fr Mltidet.
39. Men Herren sagde til ham: "I Farisere rense nu det udvendige af
Bgeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40. I Drer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogs det
indre?
41. Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, s ere alle Ting
eder rene.
42. Men ve eder, I Farisere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og
alle Hnde Urter og forbig Retten og Krligheden til Gud; disse
Ting burde man gre og ikke forsmme hine.
43. Ve eder, I Farisere! thi I elske den fornemste Plads i
Synagogerne og Hilsenerne p Torvene.
44. Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som
g over dem, vide det ikke."
45. Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet
du siger dette, forhner du ogs os,"
46. Men han sagde: "Ve ogs eder, I lovkyndige! thi I lgge
Menneskene Byrder p, vanskelige at bre, og selv rre I ikke
Byrderne med een af eders Fingre.
47. Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fdre sloge dem
ihjel.
48. Alts ere I Vidner og samtykke i eders Fdres Gerninger; thi de
sloge dem ihjel, og I bygge.
49. Derfor har ogs Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og
Apostle til dem, og nogle af dem skulle de sl ihjel og
forflge,
50. for at alle Profeternes Blod, som er udst fra Verdens
Grundlggelse, skal krves af denne Slgt,
51. fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev drbt imellem
Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal krves af denne
Slgt.
52. Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Ngle; selv
ere I ikke gede ind, og dem, som vilde g ind, have I
forhindret."
53. Og da han var get ud derfra, begyndte de skriftkloge og
Fariserne at trnge strkt ind p ham og at lokke Ord af hans
Mund om flere Ting;
54. thi de lurede p ham for at opfange noget af hans Mund, for at
de kunde anklage ham.

Lukas 12

1. Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, s at de
trdte p hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple:
"Tager eder frst og fremmest i Vare for Farisernes Surdejg,
som er Hykleri.
2. Men intet er skjult, som jo skal benbares, og intet er lnligt,
som jo skal blive kendt.
3. Derfor, alt hvad I have sagt i Mrket, skal hres i Lyset; og
hvad I have talt i ret i Kamrene, skal blive prdiket p
Tagene.

4. Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som
sl Legemet ihjel og derefter ikke form at gre mere.
5. Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for
ham, som har Magt til, efter at have slet ihjel, at kaste i
Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!
6. Slges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er
glemt hos Gud.
7. Ja, endog Hrene p eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I
ere mere vrd end mange Spurve.
8. Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for
Menneskene, ham vil ogs Menneskesnnen vedkende sig for Guds
Engle.
9. Og den, som har forngtet mig for Menneskene, skal forngtes for
Guds Engle.
10. Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesnnen, ham skal det
forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Hellignd,
ham skal det ikke forlades.
11. Men nr de fre eder frem for Synagogerne og vrighederne og
Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller
hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
12. Thi den Hellignd skal lre eder i den samme Time, hvad I br
sige."

13. Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at
han skal dele Arven med mig."
14. Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer
eller Deler over eder?"
15. Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge;
thi ingens Liv beror p, hvad han ejer, selv om han har
Overflod."
16. Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis
Mark havde bret godt.
17. Og han tnkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gre? thi jeg
har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrde.
18. Og han sagde: Dette vil jeg gre, jeg vil nedbryde mine Lader og
bygge dem strre, og jeg vil samle deri al min Afgrde og mit
Gods;
19. og jeg vil sige til min Sjl: Sjl! du har mange gode Ting
liggende for mange r; sl dig til Ro, spis, drik, vr lystig!
20. Men Gud sagde til ham: Du Dre! i denne Nat krves din Sjl af
dig; men hvem skal det hre til. som du har beredt?
21. Sledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i
Gud."

22. Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder:
Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller
for Legemet, hvad I skulle ifre eder.
23. Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klderne.
24. Giver Agt p Ravnene, at de hverken s eller hste og de have
ikke Forrdskammer eller Lade, og Gud fder dem; hvor langt mere
vrd end Fuglene ere dog I?
25. Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lgge en Alen til sin
Vkst?
26. Form I alts ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da
for det vrige?
27. Giver Agt p Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og
spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin
Herlighed var kldt som en af dem.
28. Klder da Gud sledes det Grs p Marken, som i Dag str og i
Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
29. Og I, sprger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle
drikke; og vrer ikke ngstelige!
30. Thi efter alt dette sge Hedningerne i Verden; men eders Fader
ved, at I have disse Ting ndig.
31. Men sger hans Rige, s skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
32. Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader
velbehageligt at give eder Riget.
33. Slger, hvad I eje, og giver Almisse! Grer eder Punge, som ikke
ldes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen
Tyv kommer nr, og intet Ml delgger.
34. Thi hvor eders Skat er, der vil ogs eders Hjerte vre.

35. Eders Lnder vre omgjordede, og eders Lys brndende!
36. Og vrer I ligesom Mennesker, der vente p deres Herre, nr han
vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, nr han kommer og
banker p, kunne lukke op for ham.
37. Salige ere de Tjenere, som Herren finder vgne, nr han kommer.
Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og stte
dem til Bords og g om og varte dem op,
38. Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den
tredje Nattevagt og finder det sledes, da ere disse Tjenere
salige.
39. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken
Time Tyven vilde komme, da vgede han og tillod ikke, at der
skete Indbrud i hans Hus.
40. Vorder ogs I rede; thi Menneskesnnen kommer i den Time, som I
ikke mene."
41. Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os
eller ogs til alle?"
42. Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder,
som Herren vil stte over sit Tyende til at give dem den
bestemte Kost i rette Tid?
43. Salig er den Tjener, hvem hans Herre, nr han kommer, finder
handlende sledes.
44. Sandelig, siger jeg eder, han skal stte ham over alt, hvad han
ejer.
45. Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tver med
at komme" og s begynder at sl Karlene og Pigerne og at spise
og drikke og beruse sig,
46. da skal den Tjeners Herre komme p den Dag, han ikke venter, og
i den Time, han ikke ved, og hugge ham snder og give ham hans
Lod sammen med de utro:
47. Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har
truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have
mange Hug;
48. men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug
vrd, skal have f Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal
man krve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man
forlange mere.

49. Ild er jeg kommen at kaste p Jorden, og hvor vilde jeg, at den
var optndt allerede!
50. Men en Db har jeg at dbes med, og hvor ngstes jeg, indtil den
er fuldbyrdet!
51. Mene I, at jeg er kommen for at give Fred p Jorden? Nej, siger
jeg eder, men Splid,
52. Thi fra nu af skulle fem i eet Hus vre i Splid indbyrdes, tre
imod to, og to imod tre.
53. De skulle vre i Splid, Fader med Sn og Sn med Fader, Moder
med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter
og Svigerdatter med sin Svigermoder."

54. Men han sagde ogs til Skarerne: "Nr I se en Sky komme op i
Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker sledes.
55. Og nr I se en Sndenvind blse, sige I: Der kommer Hede: og det
sker.
56. I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at sknne om;
men hvorfor have I da intet Skn om den nrvrende Tid?
57. Og hvorfor dmme I ikke ogs fra eder selv, hvad der er det
rette?
58. Thi medens du gr hen med din Modpart til vrigheden, da gr dig
Flid p Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal
trkke dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til
Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fngsel.
59. Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, frend du fr
betalt endog den sidste Skrv."

Lukas 13

1. Men p den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham
om de Galilere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
2. Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilere
vare Syndere frem for alle Galilere, fordi de have lidt dette?
3. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I
alle omkomme liges.
4. Eller hine atten, som Trnet i Siloam faldt ned over og
ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker,
som bo i Jerusalem?
5. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I
alle omkomme liges."

6. Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentr, som var
plantet i hans Vingrd; og han kom og ledte efter Frugt derp og
fandt ingen.
7. Men han sagde til Vingrdsmanden: Se, i tre r er jeg nu kommen
og har ledt efter Frugt p dette Figentr og ingen fundet; hug
det om; hvorfor skal det tilmed gre Jorden unyttig?
8. Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det st endnu dette
r, indtil jeg fr gravet om det og gdet det;
9. mske vil det bre Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det
om!"

10. Men han lrte i en af Synagogerne p Sabbaten.
11. Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds nd i atten
r, og hun var sammenbjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
12. Men da Jesus s hende, kaldte han p hende og sagde til hende:
"Kvinde! du er lst fra din Svaghed."
13. Og han lagde Hnderne p hende; og straks rettede hun sig op og
priste Gud.
14. Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte p
Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks
Dage, p hvilke man br arbejde; kommer derfor p dem og lader
eder helbrede, og ikke p Sabbatsdagen!"
15. Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! lser ikke enhver
iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben p Sabbaten og
frer dem til Vands?
16. Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se,
i atten r, burde hun ikke lses fra dette Bnd p
Sabbatsdagen?"
17. Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskmmede;
og hele Skaren gldede sig over alle de herlige Gerninger, som
gjordes af ham.

18. Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne
det?
19. Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin
Have; og det voksede og blev til et Tr, og Himmelens Fugle
byggede Rede i dets Grene."
20. Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
21. Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Ml
Mel, indtil det blev syret alt sammen."

22. Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lrte og tog Vejen til
Jerusalem.
23. Men en sagde til ham: "Herre mon de ere f, som blive frelste?"
Da sagde han til dem:
24. "Kmper for at komme ind igennem den snvre Port; thi mange,
siger jeg eder, skulle sge at komme ind og ikke form det.
25. Fra den Stund Husbonden er stet op og har lukket Dren, og I
begynde at st udenfor og banke p Dren og sige: Herre, luk op
for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke,
hvorfra I ere;
26. da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine jne, og
du lrte p vore Gader,
27. og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra
I ere; viger bort fra mig, alle I, som ve Uret!
28. Der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel, nr I m se Abraham
og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv
blive kastede udenfor.
29. Og de skulle komme fra ster og Vester og fra Norden og Snden
og sidde til Bords i Guds Rige.
30. Og se, der er sidste, som skulle vre iblandt de frste, og der
er frste, som skulle vre iblandt de sidste."

31. I den samme Stund kom nogle Farisere og sagde til ham: "G
bort, og drag herfra; thi Herodes vil sl dig ihjel."
32. Og han sagde til dem: "Gr hen og siger til denne Rv: Se, jeg
uddriver onde nder og fuldfrer Helbredelser i Dag og i Morgen,
og p den tredje dag fuldendes jeg.
33. Dog br jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi
det smmer sig ikke, at en Profet drbes uden for Jerusalem.
34. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslr Profeterne og stener dem,
som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Brn,
ligesom en Hne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde
ikke.
35. Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I
skulle ingenlunde se mig, frend den Tid kommer, da I sige:
Velsigtnet vre den, som kommer, i Herrens Navn!"

Lukas 14

1. Og det skete, da han kom ind i en af de verste Fariseres Hus
p en Sabbat for at holde Mltid, at de toge Vare p ham.
2. Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
3. Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Fariserne:
"Er det tilladt at helbrede p Sabbaten eller ej?"
4. Men de tav. Og han tog p ham og helbredte ham og lod ham fare.
5. Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder,
som ikke straks, nr hans Sn eller Okse falder i en Brnd,
drager dem op p Sabbatsdagen?"
6. Og de kunde ikke give Svar derp.

7. Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt p,
hvorledes de udvalgte sig de verste Pladser ved Bordet, og
sagde til dem:
8. "Nr du bliver buden af nogen til Bryllup, da st dig ikke
verst til Bords, for at ikke en fornemmere end du mtte vre
buden af ham,
9. og han, som indbd dig og ham, mtte komme og sige til dig: Giv
denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
10. Men nr du bliver buden, da g hen og st dig nederst, for at,
nr han kommer, som har indbudt dig, han da m sige til dig:
Ven! st dig hjere op; da skal du have re for alle dem, som
sidde til Bords med dig.
11. Thi enhver, som Ophjer sig selv, skal fornedres; og den, som
fornedrer sig selv, skal ophjes."
12. Men han sagde ogs til ham, som havde indbudt ham: "Nr du gr
Middags- eller Aftensmltid, da byd ikke dine Venner, ej heller
dine Brdre, ej heller dine Frnder, ej heller rige Naboer, for
at ikke ogs de skulle indbyde dig igen, og du f Vederlag.
13. Men nr du gr et Gstebud, da indbyd fattige, vanfre, lamme,
blinde!
14. S skal du vre salig; thi de have intet at genglde dig med;
men det skal gengldes dig i de retfrdiges Opstandelse."

15. Men da en af dem, som sade med til Bords, hrte dette, sagde han
til ham: "Salig er den, som holder Mltid i Guds Rige."
16. Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor
Nadver og indbd mange.
17. Og han udsendte sin Tjener p Nadverens Time for at sige til de
budne: Kommer! thi nu er det beredt.
18. Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den frste sagde
til ham: Jeg har kbt en Mark og har ndig at g ud og se den;
jeg beder dig, hav mig undskyldt!
19. Og en anden sagde: Jeg har kbt fem Par Okser og gr hen at
prve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
20. Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til gte, og
derfor kan jeg ikke komme.
21. Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden
vred og sagde til sin Tjener: G hurtig ud p Byens Strder og
Gader, og fr de fattige og vanfre og lamme og blinde herind!
22. Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der
er endnu Rum.
23. Og Herre sagde til Tjeneren: G ud p Vejene og ved Grderne og
nd dem til at g ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
24. Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mnd, som vare budne, skal
smage min Nadver."

25. Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til
dem:
26. "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og
Hustru og Brn og Brdre og Sstre, ja endog sit eget Liv, kan
han ikke vre min Discipel.
27. Den, som ikke brer sit Kors og flger efter mig, kan ikke vre
min Discipel.
28. Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Trn, stter sig ikke
frst hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at
fuldfre det,
29. for at ikke, nr han fr lagt Grunden og ej kan fuldende det,
alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
30. Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
31. Eller hvilken Konge, som drager ud for at g i Kamp imod en
anden Konge, stter sig ikke frst hen og rdslr, om han er
mgtig til med ti Tusinde at mde den, som kommer imod ham med
tyve Tusinde?
32. Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt
borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
33. Sledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han
ejer, vre min Discipel.
34. Saltet er alts godt; men dersom ogs Saltet mister sin Kraft,
hvorved skal det da f den igen?
35. Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gdning; man
kaster det ud. Den, som har ren at hre med, han hre!"

Lukas 15

1. Men alle Toldere og Syndere holdt sig nr til ham for at hre
ham.
2. Og bde Fariserne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne
tager imod Syndere og spiser med dem."
3. Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4. "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Fr og har mistet
eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i rkenen og
gr ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5. Og nr han har fundet det, lgger han det p sine Skuldre med
Glde.
6. Og nr han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer
og siger til dem: Glder eder med mig; thi jeg har fundet mit
Fr, som jeg havde mistet.
7. Jeg siger eder: Sledes skal der vre Glde i Himmelen over een
Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve
retfrdige, som ikke trnge til Omvendelse.

8. Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme,
tnder ikke Lys og fejer Huset og sger med Flid, indtil hun
finder den?
9. Og nr hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og
Naboersker og siger: Glder eder med mig; thi jeg har fundet den
Drakme, som jeg havde tabt.
10. Sledes, siger jeg eder, bliver der Glde hos Guds Engle over
een Synder, som omvender sig."

11. Men han sagde: "En Mand havde to Snner.
12. Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del
af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem
dem.
13. Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Sn alt sit og
drog udenlands til et fjernt Land og dte der sin Formue i et
ryggeslst Levned.
14. Men da han havde sat alt til, blev der en svr Hungersnd i det
samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15. Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og
denne sendte ham ud p sine Marker for at vogte Svin.
16. Og han attrede at fylde sin Bug med de Bnner, som Svinene de;
og ingen gav ham noget.
17. Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min
Fader have ikke Brd i Overfldighed? men jeg omkommer her af
Hunger.
18. Jeg vil st op og g til min Fader og sige til ham: Fader! jeg
har syndet imod Himmelen og over for dig,
19. jeg er ikke lnger vrd at kaldes din Sn, gr mig som en af
dine Daglejere!
20. Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt
borte, s hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han lb til og
faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21. Men Snnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og
over for dig, jeg er ikke lnger vrd at kaldes din Sn.
22. Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Kldebon
frem, og ifrer ham det, og giver ham en Ring p hans Hnd og
Sko p Fdderne;
23. og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og vre
lystige!
24. Thi denne min Sn var dd og er bleven levende igen, han var
fortabt og er funden. Og de begyndte at vre lystige!
25. Men hans ldste Sn var p Marken, og da han kom og nrmede sig
Huset, hrte han Musik og Dans.
26. Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27. Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har
slagtet Fedekalven, fordi han har fet ham sund igen.
28. Men han blev vred og vilde ikke g ind. Men hans Fader gik ud og
bad ham.
29. Men han svarede og sagde til Faderen: Se, s mange r har jeg
tjent dig, og aldrig har jeg overtrdt noget af dine Bud, og du
har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde vre lystig med
mine Venner.
30. Men da denne din Sn kom, som har fortret dit Gods med Skger,
slagtede du Fedekalven til ham.
31. Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er
dit.
32. Men man burde vre lystig og glde sig, fordi denne din Broder
var dd og er bleven levende og var fortabt og er funden."

Lukas 16

1. Men han sagde ogs til Disciplene: "Der var en rig Mand, som
havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der
dte hans Ejendom.
2. Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hrer
om dig? Aflg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke
lnger vre Husholder.
3. Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gre, efterdi
min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formr ikke at Grave,
jeg skammer mig ved at tigge.
4. Nu ved jeg, hvad jeg vil gre, for af de skulle modtage mig i
deres Huse, nr jeg bliver sat fra Husholdningen.
5. Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og
sagde til den frste: Hvor meget er du min Herre skyldig?
6. Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit
Skyldbrev, og st dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
7. Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du
skyldig? Men han sagde: Hundrede Ml Hvede. Han siger til ham:
Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
8. Og Herren roste den uretfrdige Husholder, fordi han havde
handlet klogelig; thi denne Verdens Brn ere klogere end Lysets
Brn imod deres egen Slgt.

Book of the day: